tag:blogger.com,1999:blog-55133264650099609462024-02-21T03:37:14.807+01:00KøkkenskriverierAnne Caroline Skovhttp://www.blogger.com/profile/09686660991528108486noreply@blogger.comBlogger41125tag:blogger.com,1999:blog-5513326465009960946.post-9277374396119969472011-05-04T19:08:00.000+02:002011-05-04T19:08:27.164+02:004. maj 2011 I dag for 66 år siden blev Danmark befriet.<br />
<br />
I dag er en af tophistorierne i nyhederne at Dansk Folkeparti ønsker at kunne udvise bandemedlemmer uden dom.<br />
<br />
Min kæreste nævnte denne da vi hørte det i morges og det har fulgt mig hele dagen.<br />
<br />
Martin Niemöller sagde:<br />
<br />
First they came for the communists,<br />
and I didn't speak out because I wasn't a communist.<br />
<br />
Then they came for the trade unionists,<br />
and I didn't speak out because I wasn't a trade unionist.<br />
<br />
Then they came for the Jews,<br />
and I didn't speak out because I wasn't a Jew.<br />
<br />
Then they came for me<br />
and there was no one left to speak out for me.Anne Caroline Skovhttp://www.blogger.com/profile/09686660991528108486noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-5513326465009960946.post-52328857091866270152011-04-07T19:58:00.000+02:002011-04-07T19:58:34.784+02:00En Anden Måde At Lave Kul På?<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Er skidtmads idag og orkede ærligt talt ikke at lave mad. Havde ellers købt ind til ravioli med svampe/ost og rød pesto. Og så noget hvidløgsbrød...</span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Kom så langt som til at blande smør og hvidløg. Fik det også proppet ind i noget flûtes og videre ind i ovnen... Hvorefter jeg faldt i søvn for først at vågne ved røgalarmen og den ubehagelige lugt af meget forkullet brød og fedt... suk... Tror bare jeg spiser den pakke lufttørret skinke og den halve agurk, som jeg ved ligger i køleskabet...</span>Anne Caroline Skovhttp://www.blogger.com/profile/09686660991528108486noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-5513326465009960946.post-72428542084417971942011-04-05T20:34:00.000+02:002011-04-05T20:34:52.879+02:00Når Man Tryller Med Rugbrød eller Hvorfor Det Er Sjovt At Gå På Arbejde Igen<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Jeg har de sidste mange år haft min daglige gang på diverse kaffebare i ind- og udland. Både som et resultat af min kaffeglæde (læs: afhængighed) og fordi det nu engang er det jeg har levet af... Jeg er vist nok det de kalder <i>barista</i>. Balladen er bare at jeg hader og afskyr det ord. </span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">For 10 år siden var det cool. For 5 år siden var det ok. I dag er det som at sige at man er... åh... det er svært at finde en parallel... som at sige at man er ansat i en grillbar... hvem som helst kan blive ansat i sådan en og hvem som helst kan kalde sig barista. Så det kalder jeg mig normalt ikke selv... Kaffenørd, moccaholiker, you name it, men ikke barista... længere... samtidig er der en begrænsning i det med kaffen, som jeg har ville fri af. </span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Det er ikke kun kaffe, der er spændene... hvis det kan spises eller drikkes er det interessant og som Min Gamle Dansklærer sagde: Alt kan spise, det er virkningen, der er forskellig!</span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">For et par år siden besluttede jeg mig for at nu kun det eder...(og så videre) være nok med det der kafferoderi. Jeg ville ikke stille mig bag en espressomaskine igen, nej jeg ville ej... Balladen er bare den at... nå ja, en kort detour forbi et kontorjob lærte mig at det var sgu' heller ikke noget og Den Højere Videns Verden råbte jeg noget grimt af da jeg forlod Universitet med en bachelor og et ufuldstændigt speciale... så her er man så igen: Tilbage i folden. Hjemme i manegen. </span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">-Men det er nu alligevel anderledes den her gang. ... Det er Broderens kaffebar (da jeg råbte Nej, jeg vil ikke være med mere, kastede han sig ud i det... sært) og jeg arbejder IKKE 60-70 timer om ugen som mellemleder. Der er plads til både Kæresten (som er så sød), sejlbåden, bøger, venner, madlavning i EGET køkken og meget meget mere.</span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Der er rart at lave kaffe igen, men det er også rart at det ikke er mit ansvar at det hele går efter planen. Det er rart at få lov til at være den kreative; den, der kan finde på og lege. Når man står med vagtplaner, budgetter, indkøb, vedligeholdelse etc. kan det altså være svært også at få tid til leg. </span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Nu leger jeg hver evig eneste gang jeg er på job. </span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Vi laver rugbrødsandwiches med godt pålæg efter årstiden og hvad, der i det hele taget er til at få og til at have med at gøre. </span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Broderen står for indkøbene og jeg står for at få noget spændende ud af det han har med. Hver uge køber han en udfordring til mig. Nogen gange mere udfordrende end andre. I denne uge: frisk rosmarin... Næsten for nem... den røg i en urtecreme til noget okserullepølse med sky, peberrod og store kapersbær...</span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Andre udfordringer:</span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Soltørrede rabarber.</span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">De var umiddelbart overraskende kedelig... Farven var brunlig og ikke for køn og smagen lidt lille... Men det var kun fordi den skulle lukkes op! Med sennep og honning foldede den sig ud til en rig, skarp og dejlig ting. Sammen med emmenthaler var det et klart hit!</span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Niggellafrø:</span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Også kaldet Jomfruer-I-Det-Grønne.</span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Frøene af en pæn blomst, der er knaldsorte og ret flotte i sig selv. De smager ret meget igennem og det er dem, der får de der store runde tyrkiske brød til at smage af, nå ja, store runde tyrkiske brød.</span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">De endte i en ørredsalat med lidt friske urter, rødløg og noget øko 38% creme fraiche. Den er nu en fast og elsket klassiker på kortet.</span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;"><br />
</span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Det bliver spændende hvad jeg skal finde ud af at trylle med og over i næste uge...</span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;"> </span>Anne Caroline Skovhttp://www.blogger.com/profile/09686660991528108486noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-5513326465009960946.post-53083158554527771642011-03-23T22:41:00.000+01:002011-03-23T22:41:55.119+01:00HerErVi afsnit 1<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">De sidst par dage er det ikke blevet til så meget i køkkenet. </span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Ikke fordi mad ikke længere interessere mig, men fordi endnu en passion er kommet ind i mit liv... </span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Og nej, det er ikke altanen... det er ikke nogen ny passion, den der... men der er nu faktisk også nyt der: mine tidlige iris blomstre så det er en lyst og der er dobbelt så mange som sidste år. Hurra for det.</span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Nej, den nye passion er en lille 20 fods sejlbåd med det mundrette navn HerErVi (den opmærksomme læser ved selv hvor dét kommer fra... Hint: Kipling, men hvilken?).</span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Hun ligger pt. i Næstved og kalder på kærlighed og de sidste par dage har vi lagt os i selen for at give hende netop det. Kæresten har fjernet 3,5 lag gammel bundmaling, tilføjet glasfiberspartel og idag givet det første lag primer (grunder, for de, der lige som jeg er uindviede i den slags finesser).</span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Jeg har været i gang med at "af-brun-ifiser" hende indvendig... Når en båd er bygget i halvfjerdserne, så er den meget! brun indeni og hverken Kæresten eller jeg har særligt meget lyst til at tilbringe de mest regnfulde dage og lyse nætter denne sommer i en cigarkasse. Så hun får 2-3 lag hvid højglans. Det har den ekstra fordel at hun nu virker meget! større inden i. Næsten en meter længere.</span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Hun bliver så fin!</span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Den 10. april skal hun i vandet og ha' mast på og så må vi se hvornår vi kan få hende sejlet hjem til København.</span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Det bliver så dejligt!</span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Drømmer om stille dage ved Tåsinge. Om at lægge til og gå i land efter ny kartofler. Om at Kæresten fanger en fin fisk til gasgrillen. Om hindbær og friske krydderurter. Om honning fra Samsø og sommeræbler fra Æbleø...</span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Ak, ja... så kom det alligevel til at handle om mad... </span>Anne Caroline Skovhttp://www.blogger.com/profile/09686660991528108486noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-5513326465009960946.post-51145343549206339952011-03-15T22:27:00.000+01:002011-03-15T22:27:26.128+01:00Brændende Kærlighed.<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">En lang arbejdsdag er slut og jeg ringer hjem for lige at hører hvem af os der skal lave mad. </span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Kæresten tager telefonen og spørger til min dag, men stemmen er lidt modløs, trætheden ikke til at tage fejl af og omsorgsbehovet til at tage og føle på selv på 40 kilometers afstand.</span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Og så er der kun en ting at gøre: find på omsorgsmad og det i en fart.</span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Heldigvis har min elskede en god og sund appetit og en stor glæde ved mad, så man kommer altid langt med noget rart.</span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Og derfor fik vi Brændende Kærlighed idag. Det har en meget høj tilfredshedfaktor.</span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Jeg laver den selvfølgelig helt klassisk med god kartoffelmos (og det er lige tiden nu, hvor vintererens sidste kartofler har så højt et stivelsesindhold), smør, masser af løg og rigtigt salt, røget flæsk. Når det handler om dén ret er bacon bandlyst!!</span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Nu sidder vi stille og slår mave, jeg med min blog og Kæresten med et katalog fra en skibshandel. Alle er glade og kærligheden brænder i den stille stue...</span>Anne Caroline Skovhttp://www.blogger.com/profile/09686660991528108486noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-5513326465009960946.post-43048360421313809912011-03-14T21:45:00.000+01:002011-03-14T21:45:04.929+01:00Se hvor det vryler!<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Så blev det alligevel forår... og når det blev forår gik Mormor og jeg i haven. Hver gang hun så de små toppe af vintergækker eller krokus udbrød hun "Næh, se! hvor det vryler!" På midtjysk betyder det noget i retningen af "Hold da op hvor de blomster har travlt med at komme op af jorden. Hvor er det dejligt!"</span><br />
<br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">De sidste par år er foråret kommet sent, men når det så kommer er det altså skønt!</span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;"> </span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">I dag var der nok mange, der ikke synes at vejret var så godt, men jeg syntes at det var helt rigtigt. Den der helt stille let disede oplevelse er så god fordi den betyder at det hele bløder op. At frosten endeligt går af jorden. Og at der kommer saft og kraft til en sommer, der forhåbentlig bliver god, lang og varm. </span><br />
<br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Min purløg er snart 5 cm. høj og tiden dermed snart inde til æggekage med flæsk (ikke bacon, flæsk!) og friskklippet grønt.</span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;"> </span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Grillen står i stadig i sit hjørne, men tankerne går allerede på hvad, der skal grilles når nu tiden kommer. </span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">En ting, der er helt sikkert er at jeg skal grille hele kyllinger igen. Det er altså noget af det bedste... også i den "etruskiske" udgave uden ben og med fyld af brødkrumme, soltørrede tomater, hvidløg og andet godt.</span><br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Og så har jeg en plan om at drage ud på kanten af Københavns Havn (et halvhemmeligt sted i Sydhavnen) og ryge den grillede kyllings kusine... Det er et dagsprojekt, men et meget hyggeligt et af slagsen og ét, der kan kombineres med at vi skal have gjort sejlbåden klar til et langt sommertogt. </span><br />
<br />
<span style="font-family: Arial,Helvetica,sans-serif;">Og så skal vi ha' ramsløg og radiser og nye kartofler og hornfisk og friske ærter og stangbønner og solmodne tomater og duftende timian og solvarme jordbær og sprøde majs og fregner... Ahh.... glæder du dig ikke også? </span>Anne Caroline Skovhttp://www.blogger.com/profile/09686660991528108486noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5513326465009960946.post-50713878197243124452011-02-22T21:25:00.004+01:002011-02-22T21:37:16.431+01:00En Hjertestyrkende Kop Varm Suppe<span style="font-family: arial;">Jeg er af uransagelige årsager så overvældende træt i dag at det ikke bliver til meget... Og kæresten er i samme båd.</span><br /><br /><span style="font-family: arial;">Så vi så hinanden dybt i øjnene og fandt den frosne oksekødssuppe frem, snittede lidt porre og gulerødder og tog den nemme løsning. Det må man godt engang i mellem. Især når man er småsyg.<br /><br />Forleden diskuterede vi en sluttet kreds hvilken suppe vi hver især foretrækker som "styrkende på en svag dag" og der var tre typer der konkurrerede hårdt indbyrdes:<br /><br />Oksekødssuppe<br />Hønsekødssuppe<br />Aspargessuppe<br /><br />Jeg havde egentlig forventet at også tomatsuppe og karrysuppe ville dukke op, men ingen af dem blev nævnt af nogen... Selv er jeg en aspargessuppe pige, mens Kæresten er til oksekødsvarianten... og da det var den vi havde på lager var det den, det blev i dag.<br /><br />Efter lidt overvejelse tror jeg at det handler om at vi tyr til, det der gav trøst og lindring da vi var børn. Og intet slog min Mormors aspargessuppe når man var sløj. Min veninde husker med glæde sin mors hønsekødssuppe med ærter og Kæresten fik oksekødssuppe hos Moster Karen (der aldeles ikke var <span style="font-style: italic;">hans </span>moster, men nogens var hun vist nok...), der passede ham da han var lille... Det er lige som lysten til varme kakao og nybagte boller i snevejer... Sådan <span style="font-weight: bold;">skal </span>det bare være for at være <span style="font-weight: bold;">rigtigt</span>.<br /></span>Anne Caroline Skovhttp://www.blogger.com/profile/09686660991528108486noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5513326465009960946.post-15788604359988398812011-02-21T22:32:00.001+01:002011-02-21T22:34:02.378+01:00Pænhed smitter!<div style="font-family: arial;" class="mbl notesBlogText clearfix"><div><p>Gør DIT til at stoppe epidemien!</p><p>Symptomer:</p><ul><li>manglende evne til at udtale ordet "neger".</li><li>tendens til let overbærende, stivnede smil.</li><li>overfølsomhed overfor anderledes tænkende.</li><li>usædvanligt stramme baller.</li><li>krumme tær pga. små sko.</li></ul><p>Behandling:<br /></p><p>Fase 1:</p><ul><li>Bliv indendører så du undgår at smitte andre.</li><li>stil dig foran spejlet og sig "neger" mindst tre gange hver time.</li><li>drop yoga, fitness, wii etc. og bol din kæreste i stedet. Er du ikke i besiddelse af en kæreste kan du onanere.</li><li>undgå al kontakt med dansk politik.</li><li>ræk tunge af alle der kommer forbi. Evt. iført klovnenæse.</li><li>gå nøgen.</li></ul><p>Fase 2:</p><p>når ud ikke længere fniser forlegent når du siger "neger" til spejlet og ikke kan forstå hvordan fanden du fik de små sko på.</p><ul><li>råb et ukvemsord højt i det offentlige rum.</li><li>kram en NEGER!</li><li>tal venligt til en medpassager i bussen.</li><li>gå en tur på den mest smarte café i byen i tøj, der har været umoderne i minimum 5 og maksimalt 10 år.</li><li>sex</li></ul><p>Øvrige forholdsregler:</p><p>Hvis du vil undgå at blive ramt:</p><ul><li>få nogen større sko.</li><li>bliv ven med mindst én muslim, neger, homoseksuel eller anden minoritet.</li><li>dyrk sex.</li><li>opsøge alternative miljøer og hør efter. Du behøver ikke være enig. Men hør efter.</li></ul></div></div>Anne Caroline Skovhttp://www.blogger.com/profile/09686660991528108486noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5513326465009960946.post-3429082054861842332011-02-21T22:02:00.001+01:002011-02-21T22:14:42.678+01:00<span style="font-family: arial;">Som jeg har truet med: Et digt...<br /><br /></span><!--[if gte mso 9]><xml> <w:worddocument> <w:view>Normal</w:View> <w:zoom>0</w:Zoom> <w:hyphenationzone>21</w:HyphenationZone> <w:punctuationkerning/> <w:validateagainstschemas/> <w:saveifxmlinvalid>false</w:SaveIfXMLInvalid> <w:ignoremixedcontent>false</w:IgnoreMixedContent> <w:alwaysshowplaceholdertext>false</w:AlwaysShowPlaceholderText> <w:compatibility> <w:breakwrappedtables/> <w:snaptogridincell/> <w:wraptextwithpunct/> <w:useasianbreakrules/> <w:dontgrowautofit/> </w:Compatibility> <w:browserlevel>MicrosoftInternetExplorer4</w:BrowserLevel> </w:WordDocument> </xml><![endif]--><!--[if gte mso 9]><xml> <w:latentstyles deflockedstate="false" latentstylecount="156"> </w:LatentStyles> </xml><![endif]--><!--[if gte mso 10]> <style> /* Style Definitions */ table.MsoNormalTable {mso-style-name:"Table Normal"; mso-tstyle-rowband-size:0; mso-tstyle-colband-size:0; mso-style-noshow:yes; mso-style-parent:""; mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt; mso-para-margin:0cm; mso-para-margin-bottom:.0001pt; mso-pagination:widow-orphan; font-size:10.0pt; font-family:"Times New Roman"; mso-ansi-language:#0400; mso-fareast-language:#0400; mso-bidi-language:#0400;} </style> <![endif]--> <p class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial;"><span style="font-weight: bold;">Summer in the City<br /></span></span></p> <p class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial;">Stille tilstede på trappestenen</span></p> <p class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial;">med hovedet lænet mod murværket</span></p> <p class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial;">dysset til ro og stoppet i farten </span></p> <p class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial;">af den støvede lugt af lune tegl og asfalt.</span></p> <p class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial;">Med lukkede øjne og uopmærksomt åbne ører.</span></p> <p class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial;">Bussen, der snøfter sig</span></p> <p class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial;">i zigzag kurs</span></p> <p class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial;">fra stoppested til stoppested.</span></p> <p class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial;">et barns pludselige</span></p> <p class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial;">ekstatiske latterhyl</span></p> <p class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial;">tre gårde væk.</span></p> <p class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial;">To sæt skridt i afbrudt slentren.</span></p> <p class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial;">Den éne med lidt hæl.</span></p> <p class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial;">Fjumren med nøgler</span></p> <p class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial;">og en let fnisen</span></p> <p class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial;">da de sammen forsvinder</span></p> <p class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial;">ind i en opgang.</span></p> <p class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial;">Nynnen fra slagteren, hvis Gud giver ham lov </span></p> <p class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial;">til at holde åbent idag.</span></p> <p class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial;">en sødligt lugt af friskt kød</span></p> <p class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial;">og en forbigående tanke </span></p> <p class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial;">om grill i gården.</span></p> <p class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial;">Byen gaber, strækker sig</span></p> <p class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial;">og vender maven opad </span></p> <p class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial;">med en spinden som en doven kat </span></p> <p class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial;">en solvarm sommer søndag.</span></p> <p class="MsoNormal"><span style="font-family: Arial;"><br /></span></p>Anne Caroline Skovhttp://www.blogger.com/profile/09686660991528108486noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5513326465009960946.post-26099366497430340592011-02-21T21:45:00.003+01:002011-02-21T22:01:29.751+01:00Så Gik Der Tid Med Det...<span style="font-family: arial;">Ak og ve! Der er gået over et år siden jeg sidst fik blogget!</span><br /><br /><span style="font-family: arial;">Men det er der mange og gode grunde til.</span><br /><br /><span style="font-family: arial;">Vi tage dem i vilkårlig rækkefølge:</span><br /><ol><li style="font-family: arial;">En mand. En god én af slagsen. Og så siger han oven i købet at han er min. Helt min. Kun min... Åhr, hvor er han sød! </li><li style="font-family: arial;">Stress... Ja... endte med at være sygemeldt i over et år... Er tilbage på banen nu!</li><li style="font-family: arial;">Kaffebaren. Min broder og jeg har åbnet en kaffebar i Køge! Og det tager en hel masse tid. Det er sjovt, travlt og DEJLIGT.</li><li><span style="font-family: arial;">Sygdom. Min Mor blev syg og ja, hun døde... Cancer er noget skidt!</span><br /></li></ol><span style="font-family: arial;">Men nu har jeg taget endnu en af mit livs uendeligt mange principbeslutninger:</span><br /><span style="font-family: arial;">Jeg vil blogge noget mere.</span><br /><span style="font-family: arial;">At der så ikke er nogen som helst tvivl om at det vil komme til at handle om langt mere end mad, er en anden sag.<br /><br />Det er sandsynligt at følgende emner vil dukke op:<br /></span><ul style="font-family: arial;"><li>sejlbåde</li><li>sejlads</li><li>blomster</li><li>rygestop<br /></li><li>digte</li><li>blandede tanker</li><li>vejrmeldinger</li><li>fædre, kærester, brødre og mænd af alle varianter</li><li>ditto kvinder...</li><li>gode og mindre gode bøger<br /></li><li>og selvfølgelig mad....</li></ul><span style="font-family: arial;">Jeg håber at du vil læse med... </span><br /><br /><span style="font-family: arial;"></span>Anne Caroline Skovhttp://www.blogger.com/profile/09686660991528108486noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5513326465009960946.post-71448709032471064972010-01-20T21:46:00.002+01:002010-01-21T16:36:28.133+01:00Nøjsomhedens Køkkener<span style="font-family:arial;">Overskriften til denne post er lånt fra den fremragende kulturhistoriske kogebog om provencekøkkenet af Marianne Zenius Kreutzmann hvis fulde titel er Nøjsomhedens Køkken, Provence Køkkenet, Opskrifter fra Provencalske Bondefamillier.<br /><br />Det er en dejlig bog, men det er nu ikke det, der er min pointe her. Det skal derimod handle mere generelt om de nøjesomme køkkener. Om by- og bondekoner og om det at få meget ud af lidt eller ingenting. Om det håndværk, det mestres af kvinder over hele verden, men som desvære er ved at gå tabt her i landet.<br /><br />Selvfølgelig er det med madlavning som med alt andet: nogen er bedre til det end andre, men det er lige som med at synge: alle kan lære det, der er bare forskel på hvor kønt det er og det er ikke alle, der har det store talent. Og der er endnu en analogi til sang: de dejligste stemmer i verden er Mors og Mormors. Den bedste sovs i verden, de bedste pandekager, julesmåkager og så videre er Mors og Mormors... sådan er det. Selvom Mor og Mormor måske ikke lige frem synger smukt... Min Mormor var f.eks. tonedøv, men hendes putte ”sang” er alligevel et godt, trygt og dejligt minde. Inde i mit hoved er den smuk og varm. –Og hendes boller var hårde som kanonkugler...<br /></span><br /><span style="font-family:arial;">Hvis det kan virke som om jeg fokusere på og reproducer kvinden som "hjemmets kerne", så er det fordi at det var hun i mange år og det er hun stadig i mange kulturer. Heldigvis har det ændret sig for mange, sådan at Mor går på job og Far går i køkkenet. Der er desvære stadig ikke ligestilling i Danmark og slet ikke i hele verden, men det kommer forhåbentligt. </span><br /><span style="font-family:arial;">Samtidig er én af grundene til at vi har været så tæt på tabe vores madkultur på gulvet netop ligestilling og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. For selvom man kan passe mange ting andet end sit køkken så tager god mad længere tid end lørdagskylling og take away. Og vores mødre ville på mange måder gerne distancerer sig fra det kvindebillede, der omgav kvinderne i fortiden. Det betød også at de forkastede den madkultur deres mødre stod for. Da bh'erne brændt røg den opbagte sovs med i købet. I dag har vi taget bh'en på igen, fundet stilletterne frem og lagt makeuppen. Vi har forstået at man ikke bliver mindre lige fordi man er forskellige. Derfor er det måske også tiden til at finde de ting frem igen som vores bedste-, olde- og tip-oldemødre gjorde rigtigt.</span><br /><span style="font-family:arial;">For vores forældre gælder der også det at vores fædre ofte ikke kan lave mad. Eller i hvert fald først har lært det efter at de mødte Mor. Og selvom Far <em>sagde </em>at han nok skulle hjælpe, så var Mor hverken særligt god til at give slip eller Far til rent faktisk at få det gjort.<br /></span><span style="font-family:arial;"></span><p><span style="font-family:arial;">Men for nu at vende tilbage til det jeg kom fra:</span></p><p><span style="font-family:Arial;">De klassiske bondekøkkener har fællestræk om så det er det danske, provencalske, indiske, amerikanske, kenyanske eller costaricanske.<br /><br />Det vigtigtste fælles træk er at intet går til spilde. Når resourcerne er knappe er det husmoders pligt at bruge alt! hvad hun kan af det hun har. Derfor har vi blodpølse og biksemad i Danmark, Potaufeu i Provence, Gallo Pinto i Costarica etc.<br />Men de gamle klassiske bondekøkkener får ofte ry for at være usunde eller i hvert fald alt for kalorieholdige og som udgangspunkt kan der være noget om kritikken. Oprindeligt har det været nødvendigt med en kraftig og kalorieholdig diæt inden man gik i marken, stalden, værkstedet, på fabrikken. I vores tid hvor de fleste snarer kæmper mod over- end undervægt kan det virke som om de klassiske køkkener har meget lidt at byde ind med. Men samtidig med at det er husmoders pligt at sørge for kalorier er det også hendes ansvar at famillien og folkene er korrekt ernæret. Derfor er en god bondekost også en varieret bondekost. I nutiden er der mange overvægtige, men næsten mere skræmmende er det at der blandt de under- og normalvægtige er foruroligende mange fejlernærede. Mennesker, der ikke får den rigtige, varierede og alment givende kost. Det er muligt at de får de vitaminer mineraler etc som de skal have i en lille håndfuld piller hver morgen, men fiber, smag og tilfredshed, det mangler. Og ja, tilfredsheden ved det man spiser er vigtig. Meget vigtig. At spise, at indtage føde, er en af de aller mest basale ting for mennesket. Lige så basalt som sex. Måske mere endnu... man kan overleve når man spiser, men man kan ikke –lige meget hvad nyforelskede siger – leve af sex...<br />Så hvis éns liv og kalorieindtag er begrænset til vitamintilskud og drikkeyogurt, så mangler der en vigtig dimension.<br /><br />Et andet fællestræk ved bondekøkkenerne er snusfornuften og praktikken. Mange af dem, der ofte kommer til middag hos mig bekymrer sig over at jeg har brugt meget lang tid i køkkenet, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Hvis man bruger de gamle husråd og laver maden som den blev lavet før elkomfur, mikrobølgeovn og halvfabrikata så skal man måske nok starte i god tid, men ofte kan det man laver passe sig selv det meste af tiden. Man starter det, lader det stå. (nogen gange i timer) og afslutter det så på ti minuter inden man spiser. Som f.eks. bankekød. Det tager sammenlagt ikke meget mere end en halv time til tre kvarter at lave bankekød til 4 personer, men skal det være godt, så skal det sætte over mindst 3 timer inden det skal serveres. Der er til gengæld ikke nogen, der siger at man behøver stå og kigge på gryden mens det simre. Man kan sagten læse, gå i bad, ryde op eller for den sags skyld foretage sig noget i den anden ende af byen, som f.eks. tage på arbejde, hente ungrne eller købe ind. Og skulle det være sådan at man ikke kan lide at gå fra et tændt komfur, så kan man pakke gryden ind i et tæppe og putte den med dyner i fodenden af sengen... Så tager det stadig kun en halv time når man kommer tilbage... Den halve time, det tager at lave kartoffelmos. Det var sådan vores bedstemødre gjorde. For de skulle i marken eller vaske eller i butikken eller... og selv om vi forestiller os at de stod over kødgryderne hele tiden, så er det ikke tilfældet. Det havde de alt for travlt til. Børn, høns og hus passer ikke sig selv, men boghvedegrøden gør...<br /><br />I 2004 udkom Det Danske Landkøkken fra Dansk Landsbrugsrådgivning. Det var en glædelig begivenhed fordi der endelig var nogen, der gad den kultur- og åndshistorie, der knytter sig til det danske landkøkken. Det er en anbefalelsesværdig bog, der burde indgå i historiepensumet i de danske folkeskoler. Ikke ud fra en nationalistisk, mågestelsidyls synsvinkel, men ud fra den tanke, at vi kun kan forstå hinanden og andre ved at forstå hvor vi kommer fra. Og fordi det vi spiser definere os. Det vi har spist, men er ved at glemme, definerer hvem vi var og hvad vi kunne engang.<br />Bølgen med Ny Nordisk Mad er et andet eksempel på at forsøge at rehabilitere vores egen baggrund, fortrinsvis råvarerne. At jeg så godt kan savne klassiskerne i al fusionen og alle opskrifterne på hvordan man laver global mad med nordiske råvarer, er en anden sag. Jeg kan savner klassikerne og det prunkløse, det basale, det alment menneskelige. Det nedarvede.<br /><br />Jeg savner den livsglade nøjsomhed, der kan kaste sig ud i overdådigt dejlig og bekræftende mad, der får hele huset til at dufte og giver fornemmelsen af tryghed, ro og tid. Duften af nybagt brød og sovs, der er tyk af stivelsen fra kål og rodfrugter frem for toastbrød, færdigkøbt pulversovs og lørdagskylling. Og jeg tror på at grunden til at mit hjem bliver opfattet som netop det af gæster, altså et hjem, er fordi jeg fylder det med de dufte. De smagsoplevelser. Den tid, det tager. Omsorg og omhu. </span></p>Anne Caroline Skovhttp://www.blogger.com/profile/09686660991528108486noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5513326465009960946.post-19361484620559372572010-01-18T20:20:00.003+01:002010-01-18T23:53:55.565+01:00Stating the Obvious<span style="font-family:arial;">For nu at sige det åbenlyse:Så er julen og nytåret overstået, med alt hvad det indebærer af mad og drikke.</span><br /><br /><span style="font-family:Arial;">Min jul i år var noget, der pludseligt var over mig, da jeg havde et job i forbindelse med COP15 og derfor på det nærmeste ikke havde tænkt på, at der findes noget, der hedder jul før jeg pludselig kom i tanke om det den 21. december. -Og det til trods for at mine forældre holdt jul hos mig i år og at jeg havde inviteret gæster til såvel 23. december som 2. juledag og nytårsaften. </span><br /><br /><span style="font-family:Arial;">Heldigvis er min famillie rare mennesker og mine venner glade og gode. Så der var hverken grund til stress eller panik.</span><br /><br /><span style="font-family:Arial;">Den 23. fik jeg købt julegaver, gjort lejligheden ren, pyntet op og kogt en meget langsom risengrød. Det er det eneste, der dur til risalamande, synes jeg. Risengrød af den slags, der tager sådan noget som 5 timer.</span><br /><span style="font-family:Arial;">Der ud over blev der lavet en enkel og meget lidt arbejdskrævende udgave af æbleflæske. Jeg brunede først flæsket i ovnen og lagde det derefter skiftevis med belledeboskop æbler i et højt ildfast fad. Ind i mellem lagene lagde jeg lidt honning og frisk knust stødt peber. Og så tilbage i ovnen ved ca. 120 grader.</span><br /><span style="font-family:Arial;">Det bliver ikke helt det samme som hvis man laver en omgang klassisk æbleflæsk, men det er meget nemmere og det passer sig selv. </span><br /><span style="font-family:Arial;">Forældrene kom lidt sent frem på grund af sneen og køerne mellem Jylland og Sjælland, men fordelen ved langsom risengrød og æbleflæsk er at det kun bliver bedre af at stå. Min Mor medbragte en god kold ribensteg. Så drengene, der var på besøg fik en god, rigelig og nærende dansk landbokost med julestemning, groft brød og sennep. Det var dejligt!... Nå, ja. Og så lige en småkage til kaffen...</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Juleaften var vi kun tre, så der var indkøbt to gange gåsebryststeg (med knogler) i stedet for en hel gås. Dertil hvide kartofler, brune kartofler, sovs med kyllingelever og kraft fra stegen, grillede appelsiner, gammeldags rødkål med ribsgele og en frisk salat med valnødder, rå rødkål, sukkerblancherede trænebær, appelsin og solsikkekerner. </span><br /><span style="font-family:Arial;">Til forret fik vi røget dyreryg og selvom den var fra slagteren var den næsten lige så god som når vi fik køllerne, fra de dyr min Morfar havde skudt, røget hos den lokale pølsemager... Næsten lige så godt... Næsten... det bliver aldrig helt det samme, men næsten...</span><br /><br /><span style="font-family:Arial;">Hvis min Far ikke får risalamande til dessert er det ikke jul og han blev ikke skuffet. Jeg foretrækker at lave risalamande af saltet grød. Ikke meget salt, men lidt. Salt er en smagsforstærker og har i lige så høj grad en plads i det søde køkken som sukker har i det salte. Desuden skal der mange grofthakkede mandler i og ikke noget med mandelessens eller for den sags skyld rom-ditto! Jeg bruger heller ikke vanillesukker, men ren vanillie. Enten fra vanillestænger eller ren tørret vanille (uden sukker). Det sidste har været svært at få, men nu har urtekram lanceret det for alle os almindelig mennesker, der ikke altid kan komme i en specialforretning. Til den kan man jo glad og gerne servere kirsebærsovs eller andre syltede bær. Vi fik italienske amarenas al a mandola. Altså kirsebær i mandellikør. </span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">2. juledag stod den på hjemmebagte vafler med Mors Medbragte Marmelader og æbleglögg. Vafler er fantastiske fordi de er så nemme at lave. Man kan gå til og fra dem på en måde man ikke kan med hverken pandekager eller æbleskiver og de holder rigtigt godt i ovnen.</span><br /><span style="font-family:Arial;">Min Mor havde taget hjemmelavede marmelade med: brombær med whisky, ribs og ikke mindst: marmelade af grønne tomater med kanel og ingefær. Det er noget af det bedste i hele verden!</span><br /><span style="font-family:Arial;">Jeg lavede min hurtige æbleglögg. Hurtig på den måde at den ikke skal trække i flere dage. Det kan den godt, men det er ikke nødvendigt.</span><br /><span style="font-family:Arial;">Opskriften er nogenlunde sådan her: 2 liter æblemost, 2 vanillestænger, 2 stænger hel kanel, 100 frisk ingefær, 2-4 spsk. honning, 5 rosapeber, 5 nellikker, skallen af en ubehandlet appelsin, skallen af en ubehandlet citron og 2-3 dl. calvados (cognac i en snæver vending). Hvis man skal lave den til børn kan man bare udelade alkohol. Det smager stadig rigtig godt... Det hele, undtagen cognacen, blandes og varmes langsomt op til 70 grader. Alkoholen tilsættes forholdsvis kort tid inden serveringen, men længe nok inden til at glöggen kan nå at blive varm igen. Det er sådan noget som 10 minutter. Læg lidt små æblestykker - gerne pigoner - ,mandelsplitter og lyse rosiner i bunden af hvert glas eller i kanden. Hvis man kan lide smagen er det meget fint med en stjernanis i glasset også.</span>Anne Caroline Skovhttp://www.blogger.com/profile/09686660991528108486noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5513326465009960946.post-51117029824381989162009-11-16T17:01:00.003+01:002009-11-16T17:10:34.614+01:00PROGRAMERKLÆRING!<span style="font-family:arial;">Under så hamper en overskrift bør der følger noget vægtigt, som når tunmoussen efterfølges af kalvesteg stegt som vildt, med tyttebær og hele svineriet. Desværre er det eneste jeg lige nu har at byde på en ret let lille ting, nemlig en<br /><br /><span style="font-weight: bold;">HENSIGSTERKLÆRING</span><br /><br />Det er min hensigt over de næste måneder at delagtiggøre Dig, Gud og Hvermand i mine kvababelser omkring hvordan, hvorfor og hvorledes jeg i fremtiden skal fylde mit liv med alt godt fra den kulinariske verden.<br /><br />Jeg har i en del år nu arbejdet som mellemleder i forskellige dele af restaurationsbranchen og er kommet til den erkendelse at det ikke er den vej jeg skal i længden.<br /><br />-Men hvad så? sagde Hun(d)en.<br /><br />Der er mange ting jeg kan kaste mig over og derfor er der lige nu ingenting, der virker som den rigtige vej.<br /><br />-Men lidt ved jeg da:<br /><br />Mad er godt.<br /><br />Smag er godt.<br /><br />Sanselighed er fremragende.<br /><br />Så velkommen ombord på Det Skæve Skib mod Ukendt Farvand....<br /></span>Anne Caroline Skovhttp://www.blogger.com/profile/09686660991528108486noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5513326465009960946.post-32509618489752184812009-10-30T23:42:00.002+01:002009-10-30T23:47:55.114+01:00Et ganske kort lille livstegn...<span style="font-family:arial;">Der har været tyst her på bloggen i et stykke tid. Det kommer sig af at jeg for snart tre måneder siden var så uheldig at min lejlighed brændte og det er først nu jeg kan vende rigtigt tilbage. I dag blev vi færdige med køkkenet. Der mangler et par småting, men hylder, skabe, komfur etc. er på plads nu. Og det gode er at det er blevet meget! bedre end det var, så jeg glæder mig til at skulle lave mad her i fremtiden. </span>Anne Caroline Skovhttp://www.blogger.com/profile/09686660991528108486noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5513326465009960946.post-2196200388012056222009-08-24T00:47:00.002+02:002009-08-24T00:50:19.798+02:00<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhWuGHDd86_yrZ3yYMbjtNdWuh-my97o8RI-8xKZFS1aewQiYpAI9wPpTApzHy45QJm0lMyvDVTRDMXtKUmHkuf5MrS4D-mNZJbeNzfb9gMWcxfVzRHn58naTDqUQrd5OPlNxr-0Rw1zxO-/s1600-h/simon+havefest+19.jpg"><img style="TEXT-ALIGN: center; MARGIN: 0px auto 10px; WIDTH: 400px; DISPLAY: block; HEIGHT: 300px; CURSOR: hand" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5373295117591655794" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhWuGHDd86_yrZ3yYMbjtNdWuh-my97o8RI-8xKZFS1aewQiYpAI9wPpTApzHy45QJm0lMyvDVTRDMXtKUmHkuf5MrS4D-mNZJbeNzfb9gMWcxfVzRHn58naTDqUQrd5OPlNxr-0Rw1zxO-/s400/simon+havefest+19.jpg" /></a><br /><div><span style="font-family:arial;">Så er der også et billede af et par pavlova'er fra den aften, hvor den Søde Kollega fik smag for dem...</span></div>Anne Caroline Skovhttp://www.blogger.com/profile/09686660991528108486noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5513326465009960946.post-56201148867026077272009-08-23T19:36:00.007+02:002009-08-23T20:13:51.239+02:00Pavlova Til Den Søde Kollegas Søde Tand<span style="font-family:arial;">Jeg har lovet min Søde Kollega at give hende opskriften på den marengs jeg bagte til min afskedsfest fra det sted hvor vi arbejdede sammen. Der er tale om en Pavlova, altså en marengsbund med flødeskumscreme og frugt.</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Det er en meget enkel kage, men den tager lidt tid og lidt tålmodighed og det er vigtigt at man ikke giver op selvom de første par marengs man bager ikke bliver helt som man gerne vil have dem. Marengs er noget man skal lære. Det er en af de ting, der skal helt ind under huden og hvor man skal kunne <em>mærke</em> inden i sig selv når den er klar...-Og det kræver lidt øvelse.</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Opskriften på selve marengsbunden er som følger:</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">4 æggehvider (de behøver ikke være pasturiserede selvom nogen anbefaler det. De skal nok blive så varme at salomonellaen dør)</span><br /><span style="font-family:Arial;">400 g lys rørsukker</span><br /><span style="font-family:Arial;">2-3 spsk. hvidvins- eller æble-eddike (man kan også godt bruge lager-eddike, men jeg kan så godt lide den lidt frugtige smag i de andre muligheder... Men brug nu ikke rødvins-eddike. Jeg har aldrig gjort det, men jeg tvivler på at det bliver kønt...).</span><br /><span style="font-family:Arial;">1 tsk. stødt ingefær (for at komme med en lidt skarp kant til alt det søde).</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Det hele piskes længe og kraftigt, til sukkeret er helt opløst og massen er en skinnende og sej konsistens. Så smøres det ud på bagepapir hvor man har ridset en stor cirkel op (tag en stor tallerken og tegn efter den) og derefter bager man bunden ved svag varme i lang tid. -Og dermed mener jeg 120 grader i en almindelig ovn eller 100 grader i varmluft og så i sådan noget som en times tid. Bunden er først færdig, når den uden problemmer kan slippe papiret, men det kan være lidt svært at tjekke. Den skal være lidt mere lysebrun end man tror...</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Flødecreme:</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Den creme som udløste så stor jubel til afskedsfesten var meget meget simpel:</span><br /><span style="font-family:Arial;">500 gram gode modne hindbær</span><br /><span style="font-family:Arial;">1 spsk. blåbærsnaps</span><br /><span style="font-family:Arial;">1 spsk. rørsukker</span><br /><span style="font-family:Arial;">½ l. økologisk piskefløde.</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Pisk fløden med rørsukker og snaps til den har en blød, men ikke flydende konsistens. Mas bærene lidt og bland så det hele. Voila....</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Flødecremen kan varieres i det uendelig. Jeg sætter pris på at bruge frisk frugt som f.eks. hindbær, blåbær, solbær, passionsfrugt, brombær (men så skal der lidt mere sukker i) etc. men om vinteren hvor den slags kan være svære at skaffe og for øvrigt er uden for sæson, kan man med fordel bruge et par skefulde god marmelade eller hele syltede bær. Amarenas er et rigtigt godt bud. Brug saften til fløden og pynt med bærene.</span><br /><span style="font-family:Arial;">Der ud over er et skud alkohol også godt, særligt frugt- og nøddelikør (creme de casis, cointreau, drambui, etc.), en god eau de vie (poire william, schumachers blåbær, etc.) eller de mere "hårde" avec'er (cognac, calvados etc.).</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Når man har lavet cremen lægger man det hele sammen og pynter med bær eller frugt. Enten det samme som man har i cremen eller noget, der passer til. </span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Jeg har bagt pavlovaer mange gange og med stor fornøjelse for det er en flot kage, der med et minimum af arbejdsindsats score høje pointes hver gang. -Også mætter den mere end man tror, så der er til mange i en....</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Mest særlig er den gang hvor den fungerede som bryllupskage til min Bror og Svigerindes bryllup. Det havde jeg lavet den med champagnesyltede blåbær i cremen og vilde brombær på toppen. Marengsbunden var så pyntet ekstra ved at jeg havde sat lyserøde roser tæt sammen i kanten. De sidder glimrende fast i marengs. </span><br /><span style="font-family:Arial;">Det var meget sensommer og det var meget yndigt...</span>Anne Caroline Skovhttp://www.blogger.com/profile/09686660991528108486noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5513326465009960946.post-26040835350256635192009-07-28T16:40:00.003+02:002009-07-28T16:59:57.940+02:00En Hurtig Kommentar Om Råvarer og Ribs<span style="font-family:arial;">Lige nu er det højsæson for ribs og faktisk har der været store problemmer med at ribsene er tvangsmodet på buskene på grund af den stærke varme vi fik i slutningen af juni og starten af juli.</span><br /><span style="font-family:arial;">Derfor var jeg på den ene side ikke spor overrasket og så alligevel lidt over, at der var ribs i den kasse grønt en venlig sjæl (min kære svigerinde) forærede mig i dag. Flotte, mørke økologiske ribs, der sad tætte og struttende på stilkene. -Men kun 250 g. og det kommer man altså ikke langt med når man som jeg straks tænker "ribssyltetøj"!</span><br /><span style="font-family:arial;">Så jeg smuttede ned i den lokale Irma. Økologiske ribs kunne de ikke klarer, men tilgengæld havde de billige ribs fra Dansk Kernefrugt, nærmere bestemt Avler Jørgen Bang, Svendborg. Lidt små var de og ikke så tætte på klasen, men de var billige og danske så de gik vel an...</span><br /><span style="font-family:arial;">Jeg kommer hjem og giver mig til at ordne ribsene (skylle, skylle, af med ribene, ned i gryden osv) og undre mig samtidig over, at der ikke er oprindelses land på de økologiske ribs... Lidt sært synes jeg. At der ikke er sort angivet på nogen af dem er ikke så usædvanligt men temligt ærgeligt... </span><br /><span style="font-family:arial;">De flotte mørke økologiske bær virker lidt hårde mellem fingerene på mig og da jeg smager på dem er de ret uinteressante og lidt sure. De lyse, små ribs fra Jørgen Bang derimod, viser sig at have en dejlig klar og sød krydret smag. De smager som solmodne ribs skal smage her midt i den Danske højsommer.</span><br /><span style="font-family:arial;"></span><br /><span style="font-family:arial;">Jeg gætter på at de økologiske ribs er enten tyske, hollandske eller polske. De er blevet plukket lige så snart de var røde og da de er af en mørk og tykskaldet sort har de ikke været rigtigt modne. De smager ikke dårligt, men de ville være triste som rysteribs...</span><br /><span style="font-family:arial;"></span><br /><span style="font-family:arial;">Og hvad er så moralen... Tja, at man ikke kan gå ud fra at bare fordi det er økoligi eller flot at se på så smager det godt... Jo, det kunne være en morale, men jeg fortrækker snarer at se min oplevelse som en påmindelse om to ting:</span><br /><span style="font-family:arial;">-At vi bør stille krav til at producenterne skriver sort på deres varer (jeg vil rigtigt gerne vide hvilken sort Jørgen Bang bruger, for den er god).</span><br /><span style="font-family:arial;">og</span><br /><span style="font-family:arial;">-At man bør have bedre muligheder for at vælge til og fra med andre sanser end synet når man handler.</span><br /><span style="font-family:arial;">Når jeg i supermarkedet skal købe kartofler, tomater, vandmelon, advokado, salat etc. så kan jeg bruge mine hænder, min næse, mit øre og på den måde få flere hints om hvilken af de udstillede varer jeg skal vælge. Men når det gælder ribs og visse andre former for frugt, især bær, må jeg nøjes med synet. For det første dufter de ikke særligt meget (en ribs<strong>busk</strong> dufter, jovist, men det er bladene) og for det andet er de som oftest pakket i små kasser, sikkert af hensyn til transport og beskyttelse, men de har den virkning at jeg ikke kan røre frugten. Når det handler om ribs, solbær, hyldebær, nødder etc. vil jeg aller helst kunne smage, for det er, på grund af varens beskaffenhed sådan, at den ikke afslører meget om sig selv før man spiser den... Men det har nok lange udsigter...</span>Anne Caroline Skovhttp://www.blogger.com/profile/09686660991528108486noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5513326465009960946.post-68751741207478655852009-07-14T23:08:00.009+02:002009-07-15T01:55:19.081+02:00Oh, Hvilken Fryd og Gammen!<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgpSMupby9_nPbhqgvV0MEEdOe-IVQDgZ2NSMbtpgl4xu0FhhrOx7t1z5MkeIJOIze9AUQm5lsbt6TEQA-sI3GEuQ1WklTO5uMe9cU_0nf_TLWtgkfeT1-F1W-439JAvKKh-dRjjzP6HcRO/s1600-h/silkeborg+juli+09,+set+fra+altanen.JPG"><img style="MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 320px; FLOAT: right; HEIGHT: 240px; CURSOR: hand" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5358468046770250290" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgpSMupby9_nPbhqgvV0MEEdOe-IVQDgZ2NSMbtpgl4xu0FhhrOx7t1z5MkeIJOIze9AUQm5lsbt6TEQA-sI3GEuQ1WklTO5uMe9cU_0nf_TLWtgkfeT1-F1W-439JAvKKh-dRjjzP6HcRO/s320/silkeborg+juli+09,+set+fra+altanen.JPG" /></a><br /><div><span style="font-family:arial;">Mine forældre overtog for nogle år siden mine bedsteforældres store gamle have. Den havde været noget forsømt i nogle år, da min elskede Mormor efter min mindst lige så elskede Morfars død udviklede alzheimers, men hun skjulte det godt... alt for længe. Så haven groede til.</span></div><br /><div><span style="font-family:Arial;"></span></div><br /><div><span style="font-family:Arial;">Nu har forældrene efter hånden fået styr på den og den er utroligt smuk i disse julidage. </span></div><br /><div><span style="font-family:Arial;">-Men den er ikke alene smuk. Den mætter!</span></div><br /><div><span style="font-family:Arial;"></span></div><br /><div><span style="font-family:Arial;">Der er nemlig igen masser af grøntsager, urter, frugter, bær, spiselige blomster og sener kommer hasselnødderne. Selvom det nu ikke er mange af dem, som egernet lader os beholde. -Men det gør faktisk ikke noget, for vi kan næsten bedre lide egern end hasselnødder...</span></div><br /><div><span style="font-family:Arial;"></span></div><br /><div><span style="font-family:Arial;">Så da jeg forleden lavede mad der på matriklen var næsten alt hvad jeg skulle bruge hentet derude umidelbart forrinden. Skønt!</span></div><br /><div><span style="font-family:Arial;"></span></div><br /><div><span style="font-family:Arial;">Resultatet blev to måltider som det var en glæde at tilberede og ikke mindst at spise.</span></div><br /><div><span style="font-family:Arial;">Hele processen var dejlig: Først på torvet og gøre handel hos Grønt-Lars, Bent Ostemand og Den Søde Pige i Fisk, Æg og Fjerkræ Vognen, så i haven med sigte, skåle, kurv og et par ekstra hænder, så ind i køkkenet med alle de gode sager og til sidst til bords med famillien.</span></div><br /><div><span style="font-family:Arial;"></span></div><br /><div><br /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjif3657ktrcIZW-nHyNkl_PU_6qjH44KERffCgM29ZXbBRqtNabGyHRtftZ9tvtqQdxnDjkpT0aILZ6PA82dmGBpWZNrkzfQEmBOlPvA345VECIxuXcF9CSwK2kP7kfAPppux4xjZ0flcy/s1600-h/tallerken+med+pocheret+laks+etc+2.JPG"><img style="WIDTH: 320px; HEIGHT: 240px; CURSOR: hand" id="BLOGGER_PHOTO_ID_5358463853368702034" border="0" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjif3657ktrcIZW-nHyNkl_PU_6qjH44KERffCgM29ZXbBRqtNabGyHRtftZ9tvtqQdxnDjkpT0aILZ6PA82dmGBpWZNrkzfQEmBOlPvA345VECIxuXcF9CSwK2kP7kfAPppux4xjZ0flcy/s320/tallerken+med+pocheret+laks+etc+2.JPG" /></a><br /></div><br /><div><span style="font-family:Arial;">De to måltider:</span></div><br /><div><span style="font-family:Arial;">Fisken:</span><br /></div><br /><div><span style="font-family:Arial;">Pocheret laks (i urtefond med masser af salvie, friske laurbær og havsalt)</span> </div><div><span style="font-family:Arial;">Nye kartofler med urteolie af salvie, persille og morgenfruer.</span><br /><span style="font-family:Arial;">Blancherede slikærter</span><br /><span style="font-family:Arial;">Salat 1: romain, dagliljer, hjulkrone, morgenfruer, dressing af skovjordbær/ribs/balsamico/olivenolie/rosapeber, havsalt</span><br /><span style="font-family:Arial;">Salt 2: cantaloupe melon, cherrytomater og fetaost.</span></div><div><br /><span style="font-family:Arial;">Fuglen:</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span></div><div><span style="font-family:Arial;">Suppen: fond kogt på skroget med løvstikke og friske laurbær, fintsnittede slikærter, persille.</span><br /><span style="font-family:Arial;">Citronkylling med løvstikke, salvie, hvidvinseddikke og masser af citronpeber.</span></div><div><span style="font-family:Arial;">Nye kartofler med pil (sådan smager de gamle røde bedst)</span><br /></div><div><span style="font-family:Arial;">"Rabarberkomplot" med friske abrikoser, cherrytomater, gulerødder, accaciehonning og rød balsamico.</span><br /></div><div><span style="font-family:Arial;">Salat: rød egeløv med dagliljer og små friske squash.</span><br /></div><div><span style="font-family:Arial;">Blancerede sukkerærter.</span><br /></div><div><span style="font-family:Arial;">Dessert: Friske jordbær med gedebrie (og koldskål, sådan bare fordi den var der...)</span></div><div></div><div><span style="font-family:Arial;">Fisken var noget af det bedste jeg nogensinde har lavet og fuglen var som altid afstressende (når man splitter den ad) og tilfredsstillende (det mætter på den gode måde og smager af sommer).</span></div><div></div><div><span style="font-family:Arial;">Gedebrien var helt flydende og fantastisk (igen skal en stille tak gå til Bent Ostemand) og kombinationen med jorbærene var fantastisk.</span></div>Anne Caroline Skovhttp://www.blogger.com/profile/09686660991528108486noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5513326465009960946.post-15247030592452257162009-05-19T01:39:00.005+02:002009-05-19T01:59:33.932+02:00Jordbærkage<span style="font-family:Arial;">Forleden besluttede jeg mig for at se om ikke jeg kunne lave en god og ikke så kunstig udgave af en klassiker:</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Jordbærkagen</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">og det kunne jeg... </span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Det er nærmest blevet en mellem ting mellem en Strawberry Shortcake og en klassisk dansk Jordbærkage.</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Bag en god mørdejsbund eller en sukkerbrødsdito eller i nødstilfælde: køb en lagkagebund hos en god! bager.</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Lav en kogt creme og lad den køle af.</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Pisk økofløde til ret stift skum.</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Rens rigeligt med jorbær og skær dem i kvarter.</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">På bunden lægges et godt lag creme. Herpå lægges et lag jordbær. Det hele dækkes med flødeskum og til sidst dækkes fløden med kvarte jordbær. </span><br /><span style="font-family:Arial;">Hvis du bruger en sukkerbrøds-/lagekagebund kan det være en god ide at dryppe den med lidt jordbærsaft eller creme de cassis først.</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Kage smager også godt på anden dagen.</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Mørdejsbund:</span><br /><span style="font-family:Arial;">100 g. smør</span><br /><span style="font-family:Arial;">100 g. sukker</span><br /><span style="font-family:Arial;">200 g. mel.</span><br /><span style="font-family:Arial;">1-2 æg/æggeblomme.</span><br /><span style="font-family:Arial;">evt. lidt koldt vand.</span><br /><span style="font-family:Arial;">Smør, sukker og mel blandes og sammel med ægget (eller to blommer). Hvis dejen ikke vil samles kan man bruge lidt! (vi snakker dråber) koldt vand. Pas på ikke at mosle for længe med dejen, da smøret ikke må smelte. </span><br /><span style="font-family:Arial;">Læg den koldt i mindst en time og rul den så ud i en passende størrelse på et stykke bagepapir. Bag ved 175 grader til den er gylden (8-10 min.).</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Sukkerbrødsdej:</span><br /><span style="font-family:Arial;">50 g. smør</span><br /><span style="font-family:Arial;">50 g. sukker</span><br /><span style="font-family:Arial;">75 g. mel</span><br /><span style="font-family:Arial;">75 g. kokosmel</span><br /><span style="font-family:Arial;">1 tsk. kardemomme</span><br /><span style="font-family:Arial;">1 æg</span><br /><span style="font-family:Arial;">1 dl. kærnemælk.</span><br /><span style="font-family:Arial;">Smelt smøret. Køl ned. Del ægget og pisk blommen hvid med sukkeret. Bland med smørret. Bland mel, kokosmel og kardemomme. Tilsæt skiftevis med kærnemælken. Pisk æggehviden stiv og vend forsigtigt i dejen. Bag i en lagkagebundsform (eller evt. en springform eller silikone tærteform) i ca. 20 min. ved 175 grader eller til den er gylden og fast.</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Kogt creme:</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">2 æg</span><br /><span style="font-family:Arial;">2 spsk. sukker</span><br /><span style="font-family:Arial;">2 tsk. mel</span><br /><span style="font-family:Arial;">2 dl. mælk eller fløde</span><br /><span style="font-family:Arial;">1 tsk. flydende vanillie eller 2 tsk. vanilliesukker eller korn fra ½ vanilliestang.</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Pisk æg og sukker. Pisk melet i. Bland kold mælk og vanillie i. Kog under konstant! omrøring til crémen har den ønskede konsistens. Længe sker der ingenting og så lige pludseligt går det stærkt! Det brænder utroligt let på, så husk at røre/piske hele tiden.</span><br /><span style="font-family:Arial;">Pisk det igennem nogle gange, mens det køler af, så bliver konsistensen bedre.</span>Anne Caroline Skovhttp://www.blogger.com/profile/09686660991528108486noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5513326465009960946.post-10771704682572362222009-05-17T22:02:00.008+02:002009-05-17T22:35:57.222+02:00Fanget i et stillbillede... Anne i Eventyrland<span style="font-family:Arial;">Hermed forsættelsen på det indlæg, der blev udgivet lidt prematurt lige før...</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Hunden fik mig lokket med ud, men jeg sagde til mig selv (og den) at det kun blev en lille bitte tur. Bare lige rundt om blokken. Måske lige rundt om kirken eller hen over sportspladsen...</span><br /><span style="font-family:Arial;">-Men da vi passerede stien ind i skoven, var fristelsen alligevel størrere end optugtelsen og jeg drejede ind i ad stien med den ide at jeg lige ville tage den korte udgave af skovturen. Så kunne hunden også løbe frit et øjeblik. Af med hundens snor og ind i skoven med os.</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Mindre end hundrede meter nede af stien skete miraklet...</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">En let dis stod mellem stammerne og den fugtige jord emmede af grøde. Ikke en vind rørte sig og det var som om selv tiden var gået i stå. Kun når en dråbe havde samlet sig på spidsen af en grangren og slap forsvandt fornemmelsen af at være en del af et gammeldags prospekt; et af de her kort med "pop-up" motiver lige som i nogle børnebøger. Jeg gik rundt i en smukt illustreret udgave af Asbjørnsen og Moes Nordiske Folkeeventyr! Nisser og trolde, å-mænd og elverpiger. De kunne dukke op mellem granerne eller hen over Anemonebakken hvert øjeblik.</span><br /><span style="font-family:Arial;">Enkelte fugle sang, men andre lyde var der ikke og selv gøgen, der ellers havde kukket lystigt og højlydt hele dagen var tavs. Turen blev længere og længere for hvor jeg end drejede blikket hen var den velkendte skov forvandlet til ukendelighed. Ved søen på den anden side af bakken var vandet spejlblankt og de lyse bøge spejlede sig om kap med mørke granner og stadigt halvnøgne ege. Hunden gik næsten lydløst i kratet og når jeg fik et glimt af hende var hun samme farve som sidste efterårs visne blade. På et tidspunkt fanged jeg hendes blik, men jeg tror ikke at hun genkendte mig. Også hun var trådt ind en anden verden.</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Længe mens jeg gik dér kunne jeg ikke finde ud af hvad det var det hele mindede mig om. Alle farver var slørede af disen, men alligevel stod alting helt skarpt i stilheden. Hvert enkelt træ, hver enkelt blomst, sten, stamme, eksisterede for og i sig selv. Luften var kølig og lidt ram mod hud og næse. Jeg tænkte på stilheden og på skovens guder. På Pan og på Frigg. På Tolkiens Enter og på Den Fortryllede Skov, hvor prinssesen farer vild.</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Og så, da jeg var næsten ude af skoven igen, kom forståelsen. Jeg var ikke ét, men tre steder. </span><br /><span style="font-family:Arial;">Jeg var hvor jeg var: I skoven mellem to af Silkeborgsøerne. Men jeg var også to andre steder. Gennem min hud og min næse oplevede jeg at være i en kælder eller kassemat. Den fugtige, lidt jordslåede og kølige lugt var fuldstændig som i kalkgruberne ved Mønsted elller som kælderen under en stor gammel bygning. Som kælderen hvor min Mormor havde sin keramikovn. Selv lugten af ler... </span><br /><span style="font-family:Arial;">Mine øjne oplevede, at jeg befandt mig i en kulisse. Eller måske snarer mellem mange kulisser. Et kulissemagasin... Et uvirkeligt og uhåndgribeligt sted hvor man tror at man ser én ting indtil man indser at man se noget andet. Skarpheden og den klarer definition af alle linjerne omkring mig gav en illusion af netop illusion...</span><br /><span style="font-family:Arial;">Da først erkendelsen af de tre elementer nåede sammen forsvandt den næsten pan-iske fornemmelse og hunden fnøs inden den løb legende op over stiens kant, så på mig og lavde en af sine mere fjollede grimasser. Med et suk kunne jeg lade skoven bag mig og vende tilbage til verden og livet blandt mennesker.</span>Anne Caroline Skovhttp://www.blogger.com/profile/09686660991528108486noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5513326465009960946.post-21444845122331790892009-05-17T21:53:00.002+02:002009-05-17T21:59:19.017+02:00<div><font face="arial">I går var det lørdag. Det regnede det meste af dagen så hunden og jeg tog en slapper på sofaen. -Men hen under aften blev kræet uroligt og indledte en nervekrig, hvor hun ikke tog øjnene af mig i over et kvarte. Klokken var over otte, jeg var træt, det var vådt ude og der var lige straks melodigrandprix fra Moskva. Jeg havde ærligt talt mere lyst til en kop kaffe og et stykke af den hjemmlavede jordbærkage end til en gå-tur i Silkeborgskovene. -Men det blik... Det var udlideligt og motion skulle jo være så sundt. Så jeg fandt mine sko, en regnjakke og en hundesnor. Og sådan blev jeg aftenens helt i hundemad</font></div>Anne Caroline Skovhttp://www.blogger.com/profile/09686660991528108486noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5513326465009960946.post-16476624225338269972009-05-05T15:45:00.000+02:002009-05-05T15:46:32.666+02:00Måske er det mig... En Hystades Beklagelser.<span style="font-family:arial;">Måske er det mig, den er gal med, men jeg føler i den grad at min privatsfærer bliver invaderet når jeg kører i tog.<br /><br />Jeg kan ikke forstå hvorfor folk ikke kan opfører sig lige så kontrolleret i toget, som de ville gøre hvis de havde gæster derhjemme eller var på besøg et sted, hvor der er mennesker, de ikke kender.<br />Selv i stillekupeen er stemmningen mere intim end i omklædningsrummet ned i svømmehallen. Der bliver kradset, kløet, gabt, snorket, gumlet, slubret og så videre på et niveau, som vi aldrig ville accepterer andre steder end hjemme og sammen med de aller nærmeste.<br /><br />Når jeg går rundt derhjemme og tuller ligner jeg noget, nogen har trukket baglæns igennem en vasketøjskurv. Mit tøj er det nærmeste jeg kunne finde af det, der ikke strammer nogen steder. Mit hår er givetvis sat op med i en tut ovenpå hovedet og tilfældige totter er puttet væk hvor jeg nu kan få dem til at side fast. Mine briller er pudset i leverpostej. Make-uppen befinder sig i skuffen ude på badeværelset og i hvert fald ikke i mit hoved. Jeg har næppe været i bad og der er muligt at jeg kunne have trængt til et nærmer bekendtskab med en deodorant. Når jeg skal have noget at spise foregår det med bennene oppe og skål eller tallerken på brystet. Jeg surfer gerne på internettet imens eller læser en bog. Hvis det klør et sted, så klør jeg igen og skal jeg prutte gør jeg det. –Men jeg bor også alene og det kunne aldrig falde mig ind at vise mig offentligt i den mundering eller opfører mig på den måde, hvis der var andre mennesker. Jeg gør det knap nok når jeg er sammen med min allernærmeste famillie og det tror jeg faktisk gælder for de fleste.<br /><br />-Men i et intercity-lyntog fra København til Skanderborg er det åbenbart tilladt at opfører sig som om man er helt alene, til trods for at man er temlig mange sammen på meget lidt plads i forholdsvis lang tid.<br />Lige nu er jeg faktisk i et tog og damen over for har indtil videre indtaget en stor madpakke (med meget der skulle gnaves og fiskepålæg), suttet og stanget tænder, kløet sig bag bh-en og andre intime steder samt snorket. Og hun ser ellers ud til at være et pænt menneske. Den yngre kvinde, der stod på ved sidste station har spist en meget maionæseholdig sandwich uden servietter, pustet bobler i sin juice, pillet næse i små 5 minuter og pruttet. Og hun ser også ud til at være en helt almindelig pæn pige. Jeg kunne blive ved, men du kan selv gætte dig til hvordan resten af meningheden opfører sig.<br /><br />Og som sagt: Det er nok bare mig, der er hys.</span>Anne Caroline Skovhttp://www.blogger.com/profile/09686660991528108486noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5513326465009960946.post-4791878472062786102009-04-04T19:05:00.007+02:002009-04-04T19:25:16.889+02:00Sodakage Med Æble og Kokosmel<span style="font-family:arial;">Som alle vel nok har opdaget har vejret i dag været helt fantastisk. Den slags giver en masse ny energi og fortagsomhed. Samtidig vil jeg nødigt forlade mit altanparadis, hvor der er læ og derfor et par grader varmer. Så hvad gør man? Jeg kan snart ikke finde på flere ting derude, da jeg har nusset samtlige krukker mindst to gange og givet havebordet olie over flere omgange. -Men så må man jo dele altanen med nogen og jeg har opdaget at der næsten altid dukker mindst én op hvis jeg bager en kage.</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Dagens kage blev en sodakage med æbler og kokos.</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Det med opskriften er ikke helt nemt for den slags kager bager jeg sådan lidt på gefühl, men det er noget i denne her stil:</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">250 g. saltet smør</span><br /><span style="font-family:Arial;">3 store æg</span><br /><span style="font-family:Arial;">250 g. rørsukker</span><br /><span style="font-family:Arial;">50 g. mandelsirup.</span><br /><span style="font-family:Arial;">150 g. kokosmel</span><br /><span style="font-family:Arial;">200 g. mel</span><br /><span style="font-family:Arial;">2 dl. youghurt naturel</span><br /><span style="font-family:Arial;">3 mellemstore æbler i tern</span><br /><span style="font-family:Arial;">½ tsk. kardemomme</span><br /><span style="font-family:Arial;">2 tsk. natron</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Skærl æblerne og snit dem i stykker på ca. 1 X 1 cm. Smelt smøret. Del æggene og pisk blommerne med sukker og sirup til det er en helt lind æggesnaps. Tilsæt youghurten og pisk igen til det er helt glat. Bland det afkølede, men stadigt flydende smør i og rør det sammen. Bland mel, kokosmel, natron og kardemomme. Bland i. Vend æblestykkerne i. Pisk æggehviderne meget stive og vend dem forsigtigt i.</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Jeg endte med at have dej nok til en god stor kageform og 8 cupcakes. </span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Bagetid:</span><br /><span style="font-family:Arial;">Cupcakes: 20 min.</span><br /><span style="font-family:Arial;">Skærekage: 1 time</span><br /><span style="font-family:Arial;">Temperatur: 175 grader alm. ovn (altså ikke varmluft).</span><br /><span style="font-family:Arial;">Hvis man bager i varmluftsovn skal temperaturen være mellem 150 og 160 og bagetiden kan sættes ned med ca. en tredjedel.</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Jeg er rigtig glad for silikoneformer, da de er så nemme at arbejde med. Man behøver ikke at smøre dem og de slipper altid pænt, når kagen er færdig. Der ud over fåes de i mange fine former.</span><br /><span style="font-family:Arial;">Mine cupcakes blev hjerteformede og den store formkage rund med huld i midten. Da jeg serverede kagen for min bror, der kom til kaffe, fyldte jeg den med vindruer, kiwitern og granatæblekerne. Meget fint. </span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Så dagens altanprojekt startede i køkkenet, med god hjælp fra min røremaskine, og sluttede på altanen i hyggeligt selskab.</span><br /><span style="font-family:Arial;"></span><br /><span style="font-family:Arial;">Jeg elsker udesæsonen...</span>Anne Caroline Skovhttp://www.blogger.com/profile/09686660991528108486noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5513326465009960946.post-60689154173298935862009-04-03T11:58:00.003+02:002009-04-03T12:11:04.968+02:00GRØNT BLOD - EN AFSTIKKER FRA KØKKENET<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEivsp_bX7ekXlGi90jh_0XkxlsLZiUKWvjkI0pNz_MAaivwhRtLynML3RdCQ3lOemU14E7BFiUC3KCh-f1NgXeieEDxjeOCNFTYF4xuki-nG5-fvZTrrMkiENFYBF0mIB39g747Zll7mm7B/s1600-h/medio+juni+08+3.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5320404937638097970" style="FLOAT: right; MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 320px; CURSOR: hand; HEIGHT: 240px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEivsp_bX7ekXlGi90jh_0XkxlsLZiUKWvjkI0pNz_MAaivwhRtLynML3RdCQ3lOemU14E7BFiUC3KCh-f1NgXeieEDxjeOCNFTYF4xuki-nG5-fvZTrrMkiENFYBF0mIB39g747Zll7mm7B/s320/medio+juni+08+3.jpg" border="0" /></a><br /><div><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjUfqYTbkNMGYxtqCfPbAPGI96r7V1lKNzfCQqjPvaA7Q6YgCYenA5D9EnRyg3vZZgxq7oDHL-bf-L6xCO-oVIWJc9wg1oLT0OINulPJVgJGkgxRUzhVISV37t83_PwlNQ3cDGcqAJCjOyY/s1600-h/ultimo+juni+08+4.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5320404939169782354" style="FLOAT: right; MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 320px; CURSOR: hand; HEIGHT: 240px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjUfqYTbkNMGYxtqCfPbAPGI96r7V1lKNzfCQqjPvaA7Q6YgCYenA5D9EnRyg3vZZgxq7oDHL-bf-L6xCO-oVIWJc9wg1oLT0OINulPJVgJGkgxRUzhVISV37t83_PwlNQ3cDGcqAJCjOyY/s320/ultimo+juni+08+4.jpg" border="0" /></a><br /><br /><div><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEifYV-FqCZZ2ZdY9Vks7DEi-QsDoZlHuVbG4kFI3rYgPLjYaJu-YrY5aa9TUdaNzPVRK9PgQTdPmxzVejwD4Th7gTeFrummGYHHMs05yab8VFAmhhE7GfYGvDkTfsd3eQ1LQuZ0iGzdIuBb/s1600-h/ultimo+juni+08+6.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5320404933033043282" style="FLOAT: right; MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 320px; CURSOR: hand; HEIGHT: 240px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEifYV-FqCZZ2ZdY9Vks7DEi-QsDoZlHuVbG4kFI3rYgPLjYaJu-YrY5aa9TUdaNzPVRK9PgQTdPmxzVejwD4Th7gTeFrummGYHHMs05yab8VFAmhhE7GfYGvDkTfsd3eQ1LQuZ0iGzdIuBb/s320/ultimo+juni+08+6.jpg" border="0" /></a><br /><br /><br /><div><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhrGCQ2_ljIKuWaeWq9Fxj9XLe1lJwC6yMHsJwC4Ce25FP_RywqCOwMy4u60yM1KtFHxHv5VycaymDWFD0Cgc2mYldT7BTyaMrGl0PYF8CUOk0uKmrxucW6pubk4pZKk5Fd2ew9Kld7FX-G/s1600-h/ultimo+juni+08+9.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5320404929318718002" style="FLOAT: right; MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 320px; CURSOR: hand; HEIGHT: 240px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhrGCQ2_ljIKuWaeWq9Fxj9XLe1lJwC6yMHsJwC4Ce25FP_RywqCOwMy4u60yM1KtFHxHv5VycaymDWFD0Cgc2mYldT7BTyaMrGl0PYF8CUOk0uKmrxucW6pubk4pZKk5Fd2ew9Kld7FX-G/s320/ultimo+juni+08+9.jpg" border="0" /></a><br /><br /><br /><br /><div><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjIxJXRsNefjd2vRUU-8PLNCHn_REudH6KYjLRONXzRVl1uankcNV5ff3OaDlyNFJUOZns9XPPdCZvPjmxbPxSnI5ipxLa7QFBPdnS2858y-07hRs4fKzmgTzPpEVaEjzPQ8BuC5kJ4kF7n/s1600-h/ultimo+juni+08+11.jpg"><img id="BLOGGER_PHOTO_ID_5320404928360605010" style="FLOAT: right; MARGIN: 0px 0px 10px 10px; WIDTH: 320px; CURSOR: hand; HEIGHT: 240px" alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjIxJXRsNefjd2vRUU-8PLNCHn_REudH6KYjLRONXzRVl1uankcNV5ff3OaDlyNFJUOZns9XPPdCZvPjmxbPxSnI5ipxLa7QFBPdnS2858y-07hRs4fKzmgTzPpEVaEjzPQ8BuC5kJ4kF7n/s320/ultimo+juni+08+11.jpg" border="0" /></a><br /><br /><br /><br /><br /><div><span style="font-family:arial;">Jeg har en teori om, at der findes tre farver blodlegmer. De to alle kender: røde og hvide og så en tredje, nemlig de grønne.<br />Jeg er helt overbevist om at hvis man fandt den rigtige frekvens lys og gennemlyste blodet i min famillie, så ville de vise sig, de små grønne celler.<br /><br />Min Farfar var frugtavler og ud af en famillie af frugtavlere. Hans svigerfar, min oldefar altså, var uddannet agronom og frugtavler. Farmor og Farfar havde livet igennem store haver og dertil hørende havemand, men indretningen og valget af planter var altid deres eget og Farmor var altid glad med havehandsker og rosensaks.<br /></span><br /><span style="font-family:arial;">Min Morfar havde en stor engros-planteskole hvor han blandt andet fremelskede Danmarks første virusfri hindbær (og det var mange penge dengang!).<br />Min Mormor var ikke interesseret i kun at være Planteskoleejer Simonsens Kone, så hun drev en detailplanteskole i forbindelse med deres hjem. Det betød også at haven omkring huset fik ekstra kærlighed og at dele af den var ”fremvisningshave” hvor kunderne havde fri adgang. De skæve, triste eller bare lidt forkumrede planter blev så flyttet fra salget ud i et bed og da Mormor havde en farve og formsans ud over det sædvanlige var det altid smukt, selv når det kunne virke tilfældigt. Der ud over havde hun en forbløffende evne til altid, hele året rundt, at kunne binde utroligt smukke buketter og lave vidunderlige dekoratiner af det hun fandt derude. Selv om vinteren kunne hun finde en gren og en julerose og til sammen få de to til at blive hjertegribende smukke.<br />Da Morfar solgte engrosen stoppede Mormor efterhånden også detailen og hele området blev lagt ud til blandet pryd- og nyttehave. I flere år gik Morfar i sin grimme blå kittel og syslede med det han, lidt nedladende, kaldte ”persillegartneri”. Morfar var nemlig ikke gartner. Han var planteskolemand. Men når nu man havde tiden og al den bare jord ...<br />Som barn kom jeg hos dem efter skole og i de første måneder efter sommerferien startede eftermiddagen altid med en tur igennem bedene og en lille snack. Der var sene ærter, bønner (og nej, dem må man ikke spise rå, men de smager altså fantastisk lige fra planten), jordskokker, sen salat, majs (og har man ikke spist frisk, rå majs plukket lige fra stænglen og befriet fra sit hylster i samme sekund, så har man noget til gode! Så sødt, så saftigt, så godt), skovjordbær i kilovis, sene hindbær, brombær, flere slags æbler og sidst på sæsonen to forskellige slags hasselnødder. Alle grønsager og frugter smager helt utroligt meget bedre når man selv lige har plukket dem. Dirrende saftige.<br />Der var selvfølgelig også kartofler, grønkål, porre og meget mere.<br /><br /></span><span style="font-family:arial;"></span><span style="font-family:arial;">Dengang havde mine forældre en temlig lille, men meget hyggelig have. ”Den grønne stue”. De havde begge meget om ørene og selvom de holdt af at gå i haven var det vigtigt at den mere eller mindre kunne passe sig selv.<br />Far havde 7 kartoffelplanter og en lille græsplæne som han slog med håndklipper. Mor havde sit bed med krokus og sommerblomster som hun luggede og så et enkelt stativ med stangbønner og en række ærter, der aldrig rigtig blev til mere end vi kunne spise på stedet. Der var to ribsbuske, to gamle æbletræer til at klatre i, et blommetræ, en rabarberplante og et par gode solpletter hvor man kunne sidde med sin kaffe. Ellers var haven selvpassende med rodondendronbuske, stauder, selvsående sommerblomster og efeu til at dække de steder, der gik lidt i forfald. I bunden af haven stod en stor, skøn hvidtjørn. Min barndoms værnetræ.<br />For nogle år siden flyttede de ind i min Mormors hus (Morfar døde for mange år siden) og overtog pasningen af haven. Da Mormor flyttede på plejehjem fik de muligheden for at gøre det de gerne ville. Indtil da måtte de prøve at vedligeholde det hun ønskede og da hun var temlig senil til sidst var det ikke helt let.<br />Nu har de så haft frit tøjler og efterløn i nogle år og haven har aldrig været smukkere. Der er roser, flere nye frugttræer, stauder, valmuer, forårsblomster i store mængde, dunhammer langs søbreden, akelejer, morgenfruer, lupiner, syrener og andre duftende buske. Og så videre. Far har fået en lille græsslåmaskine-traktor og futter rundt på sine ca 5 græsplæner i en gevaldig fart og hvert forår ”lufter” han plænerne med en rive og giver dem NPK. Han samler dræbersnegle til ænderne og fører statistik over dem på sin Mac. Hans hække er snorlige, hans frugttrær net beskåret og hans kartofler velhyppede (og der er mere end 7 toppe). Mor står med enden i vejret og luger, hun binder roser op, fodre svaner og prikler ud, hvis hun da ikke sidder i sit ”Driverhus” med Far og kop kaffe.<br /><br /></span><span style="font-family:arial;"></span><span style="font-family:arial;">Min bror fik have for lidt mere end et år siden og det er noget nyt for ham. Han kom også hos Mormor og Morfar, men som han siger: ”Jeg hørte ikke efter”. Alligevel har han vist en naturlig flair for det og jeg har stor tiltro til at det nok skal blive fint. –Men ellers kommer hans grønne blod nok mere til udtryk i hans passion for træer. Skoven var hans sted da vi var store børn og jeg tror at kender hvert et vandløb og hvert et særligt træ i skovene vest for Silkeborg.<br /></span><br /><span style="font-family:arial;">Selv har jeg ingen have, men jeg har min altan! Og med kærligehed, tålmod og gødning kan man få (næsten) alt til at gro på sådan en. I sær når den er sydvendt og 12 kvadratmeter.<br />Lige nu er sæsonen lige skudt i gang og jeg er der dagligt med et lille projekt. Jeg er nødt til at rationere projekterne for ellers vil der være alt for mange dage hvor jeg ikke kan lave noget derude og selvom jeg også holder af bare at være mellem alle mine mange krukker, så er det godt at have en lille ting man skal. Jeg taler selvfølgelig med dem alle sammen hver dag. Drejer dem. Tjeker for utøj. Vander og gøder når det skal til. –Og glædes! Hver dag en ny glæde og ind i mellem en lille sorg. Som igår hvor jeg opdagede at min yndige gammelrosa lupin er rådnet hen over vinteren.... Men min Queen Elisabeth rose skyder som aldrig før og de mørkeblå viola canuta er så søde...</span><br /><span style="font-family:arial;">Så derfor tror jeg også på at de flyder i mine årer, de grønne blodlegmer.</span><br /></div><div><span style="font-family:Arial;">PS: Billederne er fra sidst år, da jeg pt er kameraløs-</span></div></div></div></div></div>Anne Caroline Skovhttp://www.blogger.com/profile/09686660991528108486noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5513326465009960946.post-6538267617593224152009-02-20T21:02:00.005+01:002009-02-21T17:08:54.397+01:00Kaffeopskrifter i Fair Food<span style="font-family:Arial;">For noget tid siden, dvs. i efteråret, fik jeg til opgave at komme med et bud på et par kaffedrikke, der var innovative, nemme at lave i et almindeligt dansk standardkøkken og som fortrinsvis indeholdt Fair Trade produkter. Det var en opgave jeg fik via mit arbejde og opskrifterne ville muligvis komme med en ny Fair Trade kogebog. Kogebogen kommer på mandag og begge mine opskrifter er kommet med. Godt nok ikke i mit navn, men der er jo heller ikke nogen, der ved hvem jeg er og det var en sjov opgave under alle omstændigheder. </span><br /><span style="font-family:Arial;">Bogen, med det ny-danske navn Fair Food, er rigtig fin med smukke billeder og det er nogle spændende opskrifter, synes jeg. Den kommer i handlen på mandag i forbindelse med Fair Trade ugen.</span>Anne Caroline Skovhttp://www.blogger.com/profile/09686660991528108486noreply@blogger.com0