I dag for 66 år siden blev Danmark befriet.
I dag er en af tophistorierne i nyhederne at Dansk Folkeparti ønsker at kunne udvise bandemedlemmer uden dom.
Min kæreste nævnte denne da vi hørte det i morges og det har fulgt mig hele dagen.
Martin Niemöller sagde:
First they came for the communists,
and I didn't speak out because I wasn't a communist.
Then they came for the trade unionists,
and I didn't speak out because I wasn't a trade unionist.
Then they came for the Jews,
and I didn't speak out because I wasn't a Jew.
Then they came for me
and there was no one left to speak out for me.
onsdag den 4. maj 2011
torsdag den 7. april 2011
En Anden Måde At Lave Kul På?
Er skidtmads idag og orkede ærligt talt ikke at lave mad. Havde ellers købt ind til ravioli med svampe/ost og rød pesto. Og så noget hvidløgsbrød...
Kom så langt som til at blande smør og hvidløg. Fik det også proppet ind i noget flûtes og videre ind i ovnen... Hvorefter jeg faldt i søvn for først at vågne ved røgalarmen og den ubehagelige lugt af meget forkullet brød og fedt... suk... Tror bare jeg spiser den pakke lufttørret skinke og den halve agurk, som jeg ved ligger i køleskabet...
Kom så langt som til at blande smør og hvidløg. Fik det også proppet ind i noget flûtes og videre ind i ovnen... Hvorefter jeg faldt i søvn for først at vågne ved røgalarmen og den ubehagelige lugt af meget forkullet brød og fedt... suk... Tror bare jeg spiser den pakke lufttørret skinke og den halve agurk, som jeg ved ligger i køleskabet...
tirsdag den 5. april 2011
Når Man Tryller Med Rugbrød eller Hvorfor Det Er Sjovt At Gå På Arbejde Igen
Jeg har de sidste mange år haft min daglige gang på diverse kaffebare i ind- og udland. Både som et resultat af min kaffeglæde (læs: afhængighed) og fordi det nu engang er det jeg har levet af... Jeg er vist nok det de kalder barista. Balladen er bare at jeg hader og afskyr det ord.
For 10 år siden var det cool. For 5 år siden var det ok. I dag er det som at sige at man er... åh... det er svært at finde en parallel... som at sige at man er ansat i en grillbar... hvem som helst kan blive ansat i sådan en og hvem som helst kan kalde sig barista. Så det kalder jeg mig normalt ikke selv... Kaffenørd, moccaholiker, you name it, men ikke barista... længere... samtidig er der en begrænsning i det med kaffen, som jeg har ville fri af.
Det er ikke kun kaffe, der er spændene... hvis det kan spises eller drikkes er det interessant og som Min Gamle Dansklærer sagde: Alt kan spise, det er virkningen, der er forskellig!
For et par år siden besluttede jeg mig for at nu kun det eder...(og så videre) være nok med det der kafferoderi. Jeg ville ikke stille mig bag en espressomaskine igen, nej jeg ville ej... Balladen er bare den at... nå ja, en kort detour forbi et kontorjob lærte mig at det var sgu' heller ikke noget og Den Højere Videns Verden råbte jeg noget grimt af da jeg forlod Universitet med en bachelor og et ufuldstændigt speciale... så her er man så igen: Tilbage i folden. Hjemme i manegen.
-Men det er nu alligevel anderledes den her gang. ... Det er Broderens kaffebar (da jeg råbte Nej, jeg vil ikke være med mere, kastede han sig ud i det... sært) og jeg arbejder IKKE 60-70 timer om ugen som mellemleder. Der er plads til både Kæresten (som er så sød), sejlbåden, bøger, venner, madlavning i EGET køkken og meget meget mere.
Der er rart at lave kaffe igen, men det er også rart at det ikke er mit ansvar at det hele går efter planen. Det er rart at få lov til at være den kreative; den, der kan finde på og lege. Når man står med vagtplaner, budgetter, indkøb, vedligeholdelse etc. kan det altså være svært også at få tid til leg.
Nu leger jeg hver evig eneste gang jeg er på job.
Vi laver rugbrødsandwiches med godt pålæg efter årstiden og hvad, der i det hele taget er til at få og til at have med at gøre.
Broderen står for indkøbene og jeg står for at få noget spændende ud af det han har med. Hver uge køber han en udfordring til mig. Nogen gange mere udfordrende end andre. I denne uge: frisk rosmarin... Næsten for nem... den røg i en urtecreme til noget okserullepølse med sky, peberrod og store kapersbær...
Andre udfordringer:
Soltørrede rabarber.
De var umiddelbart overraskende kedelig... Farven var brunlig og ikke for køn og smagen lidt lille... Men det var kun fordi den skulle lukkes op! Med sennep og honning foldede den sig ud til en rig, skarp og dejlig ting. Sammen med emmenthaler var det et klart hit!
Niggellafrø:
Også kaldet Jomfruer-I-Det-Grønne.
Frøene af en pæn blomst, der er knaldsorte og ret flotte i sig selv. De smager ret meget igennem og det er dem, der får de der store runde tyrkiske brød til at smage af, nå ja, store runde tyrkiske brød.
De endte i en ørredsalat med lidt friske urter, rødløg og noget øko 38% creme fraiche. Den er nu en fast og elsket klassiker på kortet.
Det bliver spændende hvad jeg skal finde ud af at trylle med og over i næste uge...
For 10 år siden var det cool. For 5 år siden var det ok. I dag er det som at sige at man er... åh... det er svært at finde en parallel... som at sige at man er ansat i en grillbar... hvem som helst kan blive ansat i sådan en og hvem som helst kan kalde sig barista. Så det kalder jeg mig normalt ikke selv... Kaffenørd, moccaholiker, you name it, men ikke barista... længere... samtidig er der en begrænsning i det med kaffen, som jeg har ville fri af.
Det er ikke kun kaffe, der er spændene... hvis det kan spises eller drikkes er det interessant og som Min Gamle Dansklærer sagde: Alt kan spise, det er virkningen, der er forskellig!
For et par år siden besluttede jeg mig for at nu kun det eder...(og så videre) være nok med det der kafferoderi. Jeg ville ikke stille mig bag en espressomaskine igen, nej jeg ville ej... Balladen er bare den at... nå ja, en kort detour forbi et kontorjob lærte mig at det var sgu' heller ikke noget og Den Højere Videns Verden råbte jeg noget grimt af da jeg forlod Universitet med en bachelor og et ufuldstændigt speciale... så her er man så igen: Tilbage i folden. Hjemme i manegen.
-Men det er nu alligevel anderledes den her gang. ... Det er Broderens kaffebar (da jeg råbte Nej, jeg vil ikke være med mere, kastede han sig ud i det... sært) og jeg arbejder IKKE 60-70 timer om ugen som mellemleder. Der er plads til både Kæresten (som er så sød), sejlbåden, bøger, venner, madlavning i EGET køkken og meget meget mere.
Der er rart at lave kaffe igen, men det er også rart at det ikke er mit ansvar at det hele går efter planen. Det er rart at få lov til at være den kreative; den, der kan finde på og lege. Når man står med vagtplaner, budgetter, indkøb, vedligeholdelse etc. kan det altså være svært også at få tid til leg.
Nu leger jeg hver evig eneste gang jeg er på job.
Vi laver rugbrødsandwiches med godt pålæg efter årstiden og hvad, der i det hele taget er til at få og til at have med at gøre.
Broderen står for indkøbene og jeg står for at få noget spændende ud af det han har med. Hver uge køber han en udfordring til mig. Nogen gange mere udfordrende end andre. I denne uge: frisk rosmarin... Næsten for nem... den røg i en urtecreme til noget okserullepølse med sky, peberrod og store kapersbær...
Andre udfordringer:
Soltørrede rabarber.
De var umiddelbart overraskende kedelig... Farven var brunlig og ikke for køn og smagen lidt lille... Men det var kun fordi den skulle lukkes op! Med sennep og honning foldede den sig ud til en rig, skarp og dejlig ting. Sammen med emmenthaler var det et klart hit!
Niggellafrø:
Også kaldet Jomfruer-I-Det-Grønne.
Frøene af en pæn blomst, der er knaldsorte og ret flotte i sig selv. De smager ret meget igennem og det er dem, der får de der store runde tyrkiske brød til at smage af, nå ja, store runde tyrkiske brød.
De endte i en ørredsalat med lidt friske urter, rødløg og noget øko 38% creme fraiche. Den er nu en fast og elsket klassiker på kortet.
Det bliver spændende hvad jeg skal finde ud af at trylle med og over i næste uge...
onsdag den 23. marts 2011
HerErVi afsnit 1
De sidst par dage er det ikke blevet til så meget i køkkenet.
Ikke fordi mad ikke længere interessere mig, men fordi endnu en passion er kommet ind i mit liv...
Og nej, det er ikke altanen... det er ikke nogen ny passion, den der... men der er nu faktisk også nyt der: mine tidlige iris blomstre så det er en lyst og der er dobbelt så mange som sidste år. Hurra for det.
Nej, den nye passion er en lille 20 fods sejlbåd med det mundrette navn HerErVi (den opmærksomme læser ved selv hvor dét kommer fra... Hint: Kipling, men hvilken?).
Hun ligger pt. i Næstved og kalder på kærlighed og de sidste par dage har vi lagt os i selen for at give hende netop det. Kæresten har fjernet 3,5 lag gammel bundmaling, tilføjet glasfiberspartel og idag givet det første lag primer (grunder, for de, der lige som jeg er uindviede i den slags finesser).
Jeg har været i gang med at "af-brun-ifiser" hende indvendig... Når en båd er bygget i halvfjerdserne, så er den meget! brun indeni og hverken Kæresten eller jeg har særligt meget lyst til at tilbringe de mest regnfulde dage og lyse nætter denne sommer i en cigarkasse. Så hun får 2-3 lag hvid højglans. Det har den ekstra fordel at hun nu virker meget! større inden i. Næsten en meter længere.
Hun bliver så fin!
Den 10. april skal hun i vandet og ha' mast på og så må vi se hvornår vi kan få hende sejlet hjem til København.
Det bliver så dejligt!
Drømmer om stille dage ved Tåsinge. Om at lægge til og gå i land efter ny kartofler. Om at Kæresten fanger en fin fisk til gasgrillen. Om hindbær og friske krydderurter. Om honning fra Samsø og sommeræbler fra Æbleø...
Ak, ja... så kom det alligevel til at handle om mad...
Ikke fordi mad ikke længere interessere mig, men fordi endnu en passion er kommet ind i mit liv...
Og nej, det er ikke altanen... det er ikke nogen ny passion, den der... men der er nu faktisk også nyt der: mine tidlige iris blomstre så det er en lyst og der er dobbelt så mange som sidste år. Hurra for det.
Nej, den nye passion er en lille 20 fods sejlbåd med det mundrette navn HerErVi (den opmærksomme læser ved selv hvor dét kommer fra... Hint: Kipling, men hvilken?).
Hun ligger pt. i Næstved og kalder på kærlighed og de sidste par dage har vi lagt os i selen for at give hende netop det. Kæresten har fjernet 3,5 lag gammel bundmaling, tilføjet glasfiberspartel og idag givet det første lag primer (grunder, for de, der lige som jeg er uindviede i den slags finesser).
Jeg har været i gang med at "af-brun-ifiser" hende indvendig... Når en båd er bygget i halvfjerdserne, så er den meget! brun indeni og hverken Kæresten eller jeg har særligt meget lyst til at tilbringe de mest regnfulde dage og lyse nætter denne sommer i en cigarkasse. Så hun får 2-3 lag hvid højglans. Det har den ekstra fordel at hun nu virker meget! større inden i. Næsten en meter længere.
Hun bliver så fin!
Den 10. april skal hun i vandet og ha' mast på og så må vi se hvornår vi kan få hende sejlet hjem til København.
Det bliver så dejligt!
Drømmer om stille dage ved Tåsinge. Om at lægge til og gå i land efter ny kartofler. Om at Kæresten fanger en fin fisk til gasgrillen. Om hindbær og friske krydderurter. Om honning fra Samsø og sommeræbler fra Æbleø...
Ak, ja... så kom det alligevel til at handle om mad...
tirsdag den 15. marts 2011
Brændende Kærlighed.
En lang arbejdsdag er slut og jeg ringer hjem for lige at hører hvem af os der skal lave mad.
Kæresten tager telefonen og spørger til min dag, men stemmen er lidt modløs, trætheden ikke til at tage fejl af og omsorgsbehovet til at tage og føle på selv på 40 kilometers afstand.
Og så er der kun en ting at gøre: find på omsorgsmad og det i en fart.
Heldigvis har min elskede en god og sund appetit og en stor glæde ved mad, så man kommer altid langt med noget rart.
Og derfor fik vi Brændende Kærlighed idag. Det har en meget høj tilfredshedfaktor.
Jeg laver den selvfølgelig helt klassisk med god kartoffelmos (og det er lige tiden nu, hvor vintererens sidste kartofler har så højt et stivelsesindhold), smør, masser af løg og rigtigt salt, røget flæsk. Når det handler om dén ret er bacon bandlyst!!
Nu sidder vi stille og slår mave, jeg med min blog og Kæresten med et katalog fra en skibshandel. Alle er glade og kærligheden brænder i den stille stue...
Kæresten tager telefonen og spørger til min dag, men stemmen er lidt modløs, trætheden ikke til at tage fejl af og omsorgsbehovet til at tage og føle på selv på 40 kilometers afstand.
Og så er der kun en ting at gøre: find på omsorgsmad og det i en fart.
Heldigvis har min elskede en god og sund appetit og en stor glæde ved mad, så man kommer altid langt med noget rart.
Og derfor fik vi Brændende Kærlighed idag. Det har en meget høj tilfredshedfaktor.
Jeg laver den selvfølgelig helt klassisk med god kartoffelmos (og det er lige tiden nu, hvor vintererens sidste kartofler har så højt et stivelsesindhold), smør, masser af løg og rigtigt salt, røget flæsk. Når det handler om dén ret er bacon bandlyst!!
Nu sidder vi stille og slår mave, jeg med min blog og Kæresten med et katalog fra en skibshandel. Alle er glade og kærligheden brænder i den stille stue...
mandag den 14. marts 2011
Se hvor det vryler!
Så blev det alligevel forår... og når det blev forår gik Mormor og jeg i haven. Hver gang hun så de små toppe af vintergækker eller krokus udbrød hun "Næh, se! hvor det vryler!" På midtjysk betyder det noget i retningen af "Hold da op hvor de blomster har travlt med at komme op af jorden. Hvor er det dejligt!"
De sidste par år er foråret kommet sent, men når det så kommer er det altså skønt!
I dag var der nok mange, der ikke synes at vejret var så godt, men jeg syntes at det var helt rigtigt. Den der helt stille let disede oplevelse er så god fordi den betyder at det hele bløder op. At frosten endeligt går af jorden. Og at der kommer saft og kraft til en sommer, der forhåbentlig bliver god, lang og varm.
Min purløg er snart 5 cm. høj og tiden dermed snart inde til æggekage med flæsk (ikke bacon, flæsk!) og friskklippet grønt.
Grillen står i stadig i sit hjørne, men tankerne går allerede på hvad, der skal grilles når nu tiden kommer.
En ting, der er helt sikkert er at jeg skal grille hele kyllinger igen. Det er altså noget af det bedste... også i den "etruskiske" udgave uden ben og med fyld af brødkrumme, soltørrede tomater, hvidløg og andet godt.
Og så har jeg en plan om at drage ud på kanten af Københavns Havn (et halvhemmeligt sted i Sydhavnen) og ryge den grillede kyllings kusine... Det er et dagsprojekt, men et meget hyggeligt et af slagsen og ét, der kan kombineres med at vi skal have gjort sejlbåden klar til et langt sommertogt.
Og så skal vi ha' ramsløg og radiser og nye kartofler og hornfisk og friske ærter og stangbønner og solmodne tomater og duftende timian og solvarme jordbær og sprøde majs og fregner... Ahh.... glæder du dig ikke også?
De sidste par år er foråret kommet sent, men når det så kommer er det altså skønt!
I dag var der nok mange, der ikke synes at vejret var så godt, men jeg syntes at det var helt rigtigt. Den der helt stille let disede oplevelse er så god fordi den betyder at det hele bløder op. At frosten endeligt går af jorden. Og at der kommer saft og kraft til en sommer, der forhåbentlig bliver god, lang og varm.
Min purløg er snart 5 cm. høj og tiden dermed snart inde til æggekage med flæsk (ikke bacon, flæsk!) og friskklippet grønt.
Grillen står i stadig i sit hjørne, men tankerne går allerede på hvad, der skal grilles når nu tiden kommer.
En ting, der er helt sikkert er at jeg skal grille hele kyllinger igen. Det er altså noget af det bedste... også i den "etruskiske" udgave uden ben og med fyld af brødkrumme, soltørrede tomater, hvidløg og andet godt.
Og så har jeg en plan om at drage ud på kanten af Københavns Havn (et halvhemmeligt sted i Sydhavnen) og ryge den grillede kyllings kusine... Det er et dagsprojekt, men et meget hyggeligt et af slagsen og ét, der kan kombineres med at vi skal have gjort sejlbåden klar til et langt sommertogt.
Og så skal vi ha' ramsløg og radiser og nye kartofler og hornfisk og friske ærter og stangbønner og solmodne tomater og duftende timian og solvarme jordbær og sprøde majs og fregner... Ahh.... glæder du dig ikke også?
tirsdag den 22. februar 2011
En Hjertestyrkende Kop Varm Suppe
Jeg er af uransagelige årsager så overvældende træt i dag at det ikke bliver til meget... Og kæresten er i samme båd.
Så vi så hinanden dybt i øjnene og fandt den frosne oksekødssuppe frem, snittede lidt porre og gulerødder og tog den nemme løsning. Det må man godt engang i mellem. Især når man er småsyg.
Forleden diskuterede vi en sluttet kreds hvilken suppe vi hver især foretrækker som "styrkende på en svag dag" og der var tre typer der konkurrerede hårdt indbyrdes:
Oksekødssuppe
Hønsekødssuppe
Aspargessuppe
Jeg havde egentlig forventet at også tomatsuppe og karrysuppe ville dukke op, men ingen af dem blev nævnt af nogen... Selv er jeg en aspargessuppe pige, mens Kæresten er til oksekødsvarianten... og da det var den vi havde på lager var det den, det blev i dag.
Efter lidt overvejelse tror jeg at det handler om at vi tyr til, det der gav trøst og lindring da vi var børn. Og intet slog min Mormors aspargessuppe når man var sløj. Min veninde husker med glæde sin mors hønsekødssuppe med ærter og Kæresten fik oksekødssuppe hos Moster Karen (der aldeles ikke var hans moster, men nogens var hun vist nok...), der passede ham da han var lille... Det er lige som lysten til varme kakao og nybagte boller i snevejer... Sådan skal det bare være for at være rigtigt.
Så vi så hinanden dybt i øjnene og fandt den frosne oksekødssuppe frem, snittede lidt porre og gulerødder og tog den nemme løsning. Det må man godt engang i mellem. Især når man er småsyg.
Forleden diskuterede vi en sluttet kreds hvilken suppe vi hver især foretrækker som "styrkende på en svag dag" og der var tre typer der konkurrerede hårdt indbyrdes:
Oksekødssuppe
Hønsekødssuppe
Aspargessuppe
Jeg havde egentlig forventet at også tomatsuppe og karrysuppe ville dukke op, men ingen af dem blev nævnt af nogen... Selv er jeg en aspargessuppe pige, mens Kæresten er til oksekødsvarianten... og da det var den vi havde på lager var det den, det blev i dag.
Efter lidt overvejelse tror jeg at det handler om at vi tyr til, det der gav trøst og lindring da vi var børn. Og intet slog min Mormors aspargessuppe når man var sløj. Min veninde husker med glæde sin mors hønsekødssuppe med ærter og Kæresten fik oksekødssuppe hos Moster Karen (der aldeles ikke var hans moster, men nogens var hun vist nok...), der passede ham da han var lille... Det er lige som lysten til varme kakao og nybagte boller i snevejer... Sådan skal det bare være for at være rigtigt.
Abonner på:
Opslag (Atom)