Jeg har rejst i en del lande efterhaanden og har ogsaa flere gange vaeret privat indkvarteret eller haft et formaal med min rejse, der satte mig i kontakt med lokalbefolkningen. Om ikke andet er jeg ofte kommet i kontak med mine omgivelser i og med at jeg har rejst alene og derfor baade har vaeret mere til at komme i naerheden af og har haft et stoerrer behov for kontakt. Jeg er altid blevet moedt med stor venlighed og gaestfrihed, men ikke desto mindre forekommer det mig at jeg her i Costa Rica har moedt gaestefrihed paa et helt nyt plan! En generoesitet og aabenhed, der nemt kunne komme til at virke omklamrende, men som hele tiden bliver opvejet af en respekt`, diskretion og aerlighed, der goer det nemt at tage imod. Selvfoelgelig er det nemt at blive opslugt af stemningen mens man er i landet, men jeg tror nu ikke kun at det er det.
Forleden dag tog mine kollegaer og jeg fra en kaffefarm, der er ejet af en amerikaner. Gaestfriheden her var utrolig, baade fra vores vaerts side og fra dem, der arbejdede paa farmen. Men de blev slaaet med flere laengder da vi naaede ud til Coopedota i Santa Maria De Dota, et fint og veldrevet kooperativ, der bestaar af 780 bönner med hver i gennemsnit ca. 2 hektar jord fordelt over bjergskraaningerne i den skaalformede dal hvor byen ligger i bunden.
Til at lede den daglige drift, inovation og salg har kooperativet ansat Roberto Mata, der selv er fra en famillie af kaffebönner og hvis aeldste sön nu driver hans lille farm mens han passer kooperativet.
Jeg mödte Roberto foerst gang i juni 2008 i forbindelse med Wonderfull Coffee Copenhagen, en speciality coffee messe i Öksnehallen, der trak gaester fra ind og udland. Han gjorde indtryk paa mig fra förste öjeblik med sin umiddelbare blidhed, der er et udslag af hans sikkerhed omkring det han laver. Roberto sprudler af ideer. Hans hjerte banker for kaffe og for det kooperativ som naesten af blevet en del af ham selv.
Han hentede os selv sammen med vores kontakt i Costa Rica, Sebastian, og jeg havde den udelte fornöjelse af at side paa forsaedet i hans firhjulstraekker mens vi körte over bjergene til Santa Maria De Dota. Undervejs fortalte Roberto mig om de problemmer de har med produktionen i öjeblikket. Men mere om det en anden gang.
For det jeg egentlig vil skrive om er noget andet. Nemlig den frokost Robertos kone havde lavet til os. Vi, 6 fremmede mennesker, blev inviteret ind i deres hjem til en fantastisk frokost.
Der var daekket paent op i stuen og det foerste der skete var at vi blev tilbudt et vaeld af forskellige drikkevare. Vi endte alle med den hjemmelavede jordbaersaft. Lavet af naboens jordbaer. Den var fremragende og smagt fuldstaendigt rigtigt. Jeg kom endnu engang til at taenke paa min elskede bedsteforaldre og den jordbaersaft vi fik af deres jordbaer.
Den foerste ret var en helt enkel salat af romaine, tomater, agurker og advokado med en let frisk dressing af lime, tomat og papay. Dejligt naar alting er saa friskt saa friskt...
Saa fik vi en tallerken mad af en stoerelse og kvalitet jeg sent vil glemme. Der var kartofler stegt med gurkemeje og honning, ris med frisk chilli og koriander, sorte bönner i en saerlig Costa Ricansk sovs hvis navn jeg ikke kender. Den er saadan lidt soedlig og meget tilfredstillende i smagen paa samme maade som en rigtig kraftig consomé. Og saa var der köd. Meget köd. Kylling alt sammen, men i flere varianter. Et stykke citronmarineret kyllingebryst. Et stykke paneret og saftigt laar. Og en confit, der slog bennen vaek under mig. Helt enkel. Men fremragende! Og saa selvfoelgelig friskebagte tortillas. Der var lige saa meget mad som til en effektiv dansk julefrokost.
Som om det ikke var nok kom der nu dessert. En dessert tallerken. Med tre forskllige desserter. En fin hvid nougat med peanuts, en chokoladekage og en majskage med frugtsovs. Vildt og vildt laekkert.
Kaffen maatte vi vente med til vi kom op paa kooperativets kaffebar et par timer senere, men det var kun godt, for jeg ved helt aerligt ikke hvordan jeg skulle have faet plads til noget som helst. Ikke engang noget flydende.
Robertos kone er en fantastisk kok og de er et par hvis gaestfrihed, jeg aldrig vil glemme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar