"og spiser af de frugter som bonden aldrig ser"..
Nu om dage ser vi vel nok mange af de frugter som man ikke kunne faa foer lufttransporten tog fart. Ikke desto mindre ved man jo ogsaa godt at de nok ikke helt smager som de goer naar man faar dem der hvor de gror. Jeg oplevede det foerst selv med vandmelon, nektariner og ferskener i Italien. Og nu oplever jeg det saa igen.
Jeg har aldrig vaert saerligt glad for papaya. Der forkom mig at den mest smagte som lidt trist kaalrabi og selvom den har en peanerer farve, saa faar man altsaa mere for sine penge naar man koeber roer. Men her. Nu. I Costa Rica hvor den plukkes moden fra traeet, her har jeg laert at forstaa hvad papaya drejer sig om. Det er en vidunderligt smuk, moerkt orange, soedmefuld og kraftig, laeskende og krydret frugt. Lige saadan med ananas, selvom det vidste jeg nu egentligt godt, da jeg engang for aar tilbage smagte en (indsmuglet) ghanesisk hvid ananas.
Af "nye" frugter er der tamarind, som jeg har moedt som ingrediens i dvs. saucer etc. men nu ogsaa har smagt som juice. Glimragende. Foerst er den saert syrlig. Saa bliver den saert bitter og saa vender man sig til den. Naar man har gjort det, er det at man finder ud af at den grimme brune drik er meget! god mod toerst. En anden glaedelig overraskelse er guanabana, som jeg har moedt foer som fyld ingrediens i blandet tropisk juice, men ren og frisk er den utroligt fyldig og kompleks i smagen. Som en mellemting mellem honningmelon og kokosmaelk (af den helt friske slags). Den er helt lys hvid og ligner naermest maelk. Kaktus juice blandet med ananas og lime er heller ikke ringe. Det smager friskt og lidt af kamfer...
Og jeg er kun lige begyndt paa at laere alle de manger frugter at kende, baede dem man tror er gamle kendinge og de venner man ikke har laert at kende endnu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar