Sanselighed

I Lise Nørgaards ”Kun En Pige” lader hun en temlig farveløs husholdningskoleforstanderinde fortælle en lille historie om vigtigheden af at mad har mange farver. Et måltid må ikke være helt hvidt. Historien er morsom netop fordi alting på husholdningsskolen er meget renskuret. Men egentlig er pointen god nok: ”Man spiser også med øjnene” som et klogt madmennekse engang har sagt.
Når jeg laver mad eller nyder et godt måltid så spiller alle sanser ind og hvis jeg skal have en helt tilfredstillende oplevelse er det vigtigt, at de alle bliver pirret.
Det skal selvfølgelig smage godt, men det skal også føles godt. Enten fordi det har en lækker tekstur i munden: cremet, sprødt eller eksplosivt fyldt med saft og kraft. Eller fordi det er fingemad, der giver mine hænder en god oplevelse: som når man vrider en blomme fra hinanden og tager stenen ud inden man spiser den eller mærke den ru østers i hånden.
Og lyden: når man hører knækket af kiksen eller olien om kartoflerne, der simre lidt endnu.
Og så er der duften, der egentlig fortjener et kapitel for sig. Vi bliver sultne af duft og vi smager med næsen. Når jeg går på indkøb er det duftene, der giver mig det allerførste fingerpeg om den rette vej. Tomater, der dufter skarpt og krydret. Vandmelon, hvor skallen dufter friskt og sødt på én gang. Lugten af friskt kød, af god ost, af nybagt brød, af god kaffe og sådan kunne jeg blive ved og gør det, til stor forundring for flere af de andre handlende i supermarkedet. De stirrer undertiden lidt, når jeg står der, henført, med næsen nede i køledisken.
Den sidste sans, der skal tilfredstilles er synet. Når jeg har mærket lugten af noget godt sættes sulten i gang, forventningen, men glæden følger når jeg ser at maden også er smuk. Og igen er variation et nøgleord. Farver, former, teksturer. På maden, på måden den er pyntet og det, den serveres i.
Det første skridt er at sikre at netop farverne er forskellige.

En af mine absolutte favoritter er ærtesuppen her. Den er nem at lave, har en fin duft, har tre smukke klarer farver, flere forskellige gode teksturer og smager fremragende.

Annes Ærtesuppe med grillede kæmperejer

Til 6-8 pers.

1 kg. Frosne ærter (fine, god kvalitet)
1 liter hønsebouillion
1 stort bundt bredbladet persille
1 bundt mynte
Saft og skal af en moden (dvs. ikke alt for grøn) lime
Havsalt
Friskkværnet peber

1 kæmpereje per potion
Estragonolie (kan du evt lave selv ved at lade frisk estragon trække i god olivenolie i et par dage. Krydderurterne skal være helt dækkede af olie, ellers mugner det.).
Groft havsalt

Frisk ost eller flødeost.
1 spsk. Fløde el. creme fraîche 38 %
Hønseboullionen bringes i kog. Tages af blusset. Ærter puttes i. Når de er tøet op persille, mynte og limeskald. Det hele blendes, enten med stavblender eller i en almindelig blender. Der smages til med limejuice, salt og peber.
Sættes til afkøling i min. 2 timer.

Kæmperejerne lægges på bagepapir eller i et ovnfast fad. De pensles med rigeligt estragonolie og drysse med rigeligt havsalt. Grilles i ovnen i ca.8 min. eller til de er færdige (hold øje med dem). De kan, hvis man nu f.eks. har besøg af en skalddyrsallergikker, erstates af grillet sereano- elle parmaskinke.

Osten røres med fløde eller creme fraîche og evt. en lille smule salt og peber.

Servering:
Suppen portionsdeles i glas (af hensyn til den fine farve), der lægges en skefuld friskost på toppen og man kan så vælge enten at servere rejer/skinke ved siden af eller ballancereder det på toppen af osten. Man kan også lægge et lille drys fint hakket persille på toppen af osten eller et par purløg kækt på sned.

God fornøjelse