tirsdag den 28. juli 2009

En Hurtig Kommentar Om Råvarer og Ribs

Lige nu er det højsæson for ribs og faktisk har der været store problemmer med at ribsene er tvangsmodet på buskene på grund af den stærke varme vi fik i slutningen af juni og starten af juli.
Derfor var jeg på den ene side ikke spor overrasket og så alligevel lidt over, at der var ribs i den kasse grønt en venlig sjæl (min kære svigerinde) forærede mig i dag. Flotte, mørke økologiske ribs, der sad tætte og struttende på stilkene. -Men kun 250 g. og det kommer man altså ikke langt med når man som jeg straks tænker "ribssyltetøj"!
Så jeg smuttede ned i den lokale Irma. Økologiske ribs kunne de ikke klarer, men tilgengæld havde de billige ribs fra Dansk Kernefrugt, nærmere bestemt Avler Jørgen Bang, Svendborg. Lidt små var de og ikke så tætte på klasen, men de var billige og danske så de gik vel an...
Jeg kommer hjem og giver mig til at ordne ribsene (skylle, skylle, af med ribene, ned i gryden osv) og undre mig samtidig over, at der ikke er oprindelses land på de økologiske ribs... Lidt sært synes jeg. At der ikke er sort angivet på nogen af dem er ikke så usædvanligt men temligt ærgeligt...
De flotte mørke økologiske bær virker lidt hårde mellem fingerene på mig og da jeg smager på dem er de ret uinteressante og lidt sure. De lyse, små ribs fra Jørgen Bang derimod, viser sig at have en dejlig klar og sød krydret smag. De smager som solmodne ribs skal smage her midt i den Danske højsommer.

Jeg gætter på at de økologiske ribs er enten tyske, hollandske eller polske. De er blevet plukket lige så snart de var røde og da de er af en mørk og tykskaldet sort har de ikke været rigtigt modne. De smager ikke dårligt, men de ville være triste som rysteribs...

Og hvad er så moralen... Tja, at man ikke kan gå ud fra at bare fordi det er økoligi eller flot at se på så smager det godt... Jo, det kunne være en morale, men jeg fortrækker snarer at se min oplevelse som en påmindelse om to ting:
-At vi bør stille krav til at producenterne skriver sort på deres varer (jeg vil rigtigt gerne vide hvilken sort Jørgen Bang bruger, for den er god).
og
-At man bør have bedre muligheder for at vælge til og fra med andre sanser end synet når man handler.
Når jeg i supermarkedet skal købe kartofler, tomater, vandmelon, advokado, salat etc. så kan jeg bruge mine hænder, min næse, mit øre og på den måde få flere hints om hvilken af de udstillede varer jeg skal vælge. Men når det gælder ribs og visse andre former for frugt, især bær, må jeg nøjes med synet. For det første dufter de ikke særligt meget (en ribsbusk dufter, jovist, men det er bladene) og for det andet er de som oftest pakket i små kasser, sikkert af hensyn til transport og beskyttelse, men de har den virkning at jeg ikke kan røre frugten. Når det handler om ribs, solbær, hyldebær, nødder etc. vil jeg aller helst kunne smage, for det er, på grund af varens beskaffenhed sådan, at den ikke afslører meget om sig selv før man spiser den... Men det har nok lange udsigter...

tirsdag den 14. juli 2009

Oh, Hvilken Fryd og Gammen!


Mine forældre overtog for nogle år siden mine bedsteforældres store gamle have. Den havde været noget forsømt i nogle år, da min elskede Mormor efter min mindst lige så elskede Morfars død udviklede alzheimers, men hun skjulte det godt... alt for længe. Så haven groede til.


Nu har forældrene efter hånden fået styr på den og den er utroligt smuk i disse julidage.

-Men den er ikke alene smuk. Den mætter!


Der er nemlig igen masser af grøntsager, urter, frugter, bær, spiselige blomster og sener kommer hasselnødderne. Selvom det nu ikke er mange af dem, som egernet lader os beholde. -Men det gør faktisk ikke noget, for vi kan næsten bedre lide egern end hasselnødder...


Så da jeg forleden lavede mad der på matriklen var næsten alt hvad jeg skulle bruge hentet derude umidelbart forrinden. Skønt!


Resultatet blev to måltider som det var en glæde at tilberede og ikke mindst at spise.

Hele processen var dejlig: Først på torvet og gøre handel hos Grønt-Lars, Bent Ostemand og Den Søde Pige i Fisk, Æg og Fjerkræ Vognen, så i haven med sigte, skåle, kurv og et par ekstra hænder, så ind i køkkenet med alle de gode sager og til sidst til bords med famillien.





De to måltider:

Fisken:

Pocheret laks (i urtefond med masser af salvie, friske laurbær og havsalt)
Nye kartofler med urteolie af salvie, persille og morgenfruer.
Blancherede slikærter
Salat 1: romain, dagliljer, hjulkrone, morgenfruer, dressing af skovjordbær/ribs/balsamico/olivenolie/rosapeber, havsalt
Salt 2: cantaloupe melon, cherrytomater og fetaost.

Fuglen:
Suppen: fond kogt på skroget med løvstikke og friske laurbær, fintsnittede slikærter, persille.
Citronkylling med løvstikke, salvie, hvidvinseddikke og masser af citronpeber.
Nye kartofler med pil (sådan smager de gamle røde bedst)
"Rabarberkomplot" med friske abrikoser, cherrytomater, gulerødder, accaciehonning og rød balsamico.
Salat: rød egeløv med dagliljer og små friske squash.
Blancerede sukkerærter.
Dessert: Friske jordbær med gedebrie (og koldskål, sådan bare fordi den var der...)
Fisken var noget af det bedste jeg nogensinde har lavet og fuglen var som altid afstressende (når man splitter den ad) og tilfredsstillende (det mætter på den gode måde og smager af sommer).
Gedebrien var helt flydende og fantastisk (igen skal en stille tak gå til Bent Ostemand) og kombinationen med jorbærene var fantastisk.