fredag den 12. december 2008

Duften I Gl. Munkegade

Jeg tror nok, at jeg begyndte, at drikke kaffe da jeg var noget i stil med 6-7 år gammel og det har ført en hel del med sig. Blandt andet en nysgerighed omkring kaffebarer.
Mens jeg læste i Århus begræd jeg manglen på ordentlige kaffebarer i byen. Der var (og er) selvfølgelig Altura i Graven, men én kaffebar i en by med en kvart million indbyggere... Suk.
Det er blevet meget bedre nu, men dengang ... Der har i mange år været et livligt cafémiljø i byen, men der er stor forskel på en café med alt hvad det indbærer af fadøl etc. og en kaffebar uden alkoholbevilling og med fokus på kaffe, te og chokolade. Dermed skal der på ingen måde siges noget skidt om en klassisk café. Det er bare noget andet.
Jeg vendte tilbage til Århus efter et ophold i Skotland og slog mig ned i Ø-gadekvartere, der, som alle Århusianer ved, ligger lige mellem midtbyen og Universitetet. Det er et skønt sted at bo som studerende og jeg var heldig nok til at bo der de sidste godt tre år af min studietid. Og så gjorde jeg en opdagelse. Lige nede på den anden side af den vej, der skiller Ø-gaderne fra midtbyen var der åbnet en Kaffe og Te butik. Med en kaffemaskine i det ene hjørne og et par stole i vinduet. Heureka! Det var lige det jeg savnede. Og ikke alene det. Kaffen var god (for Århus), der var masserer af virkelig god te, hyggelige dimser, chokolade, hjemmebag og frem for alt: Hjertevarme.
De to skønne kvinder, der havde startet det her lille mirakle har stadig en stor og blød plads i mit hjerte. Rie og Jane er det man i gamle dage kaldte ”livstykker”. De stikker ikke op for bollemælk og de spreder livsglæde, mod og kvindehjerte omkring sig. Jeg blev hurtigt stamgæst og som sådan var det en selvfølge, at man lige gav en hånd med når der var rigtigt travlt. Det var sådan de damer opdage, at jeg selv kunne lave min kaffe og at min cappuccino var bedre end gennemsnittet (i Århus). Så fra da af var det slut med at få kaffen brygget og jeg måtte til selv at lave den når jeg havde behov. Og det kan man jo hurtigt få.

Som nævnt var der også hjemmebag og det var godt. Rie og Jane gik ind for klassikerne: Gode boller med ost, hindbærsnitter med spraglet krymmel, lagkage med gul creme og hindbærmarmelade og så selvfølgelig de svenske kanelboller. Når de blev bagt spredte duften sig op og ned af Gl. Munkegade, rundt om hjørnet til Kloster Torv og ned af Nørre Allé. Før de overhovedet var ude af ovnen stod folk fra forretningerne omkring butikken i kø. Og de var det værd.

Så der er med stolthed at jeg hermed kan videregive opskriften

Rie Og Jane’s Svenske Kanel Fætre

Ca. 40 stk:

Dej:
50 gram gær
100 gram smør
5 dl. mælk
1 dl. sukker
1 tsk. Salt
1½ l. Mel

Fyld:
150 gram smør
1½ dl. sukker
4 tsk. Kanel

Pensling:
1 æg
Perlesukker

Smøret smeltes blandes med mælken. Gæret opløses heri. Tilsæt sukker og salt. Tilsæt melet lidt af gangen til dejen har samme konsistens som til boller. Ælt dejen godt igennen og sæt den til hævning i 30 min.
Hereefter æltes dejen igen. Del den i to og rul hver del ud til et rektangel på ca. 30 gange 60 cm. Rør fyldet sammen. Spred en fjerdel af det på hver rektangel. Fold dem over på midten. Og pres lidt sammen i kanterne. Rul dem over en gang, men ikke får hårdt. Fordel resten af fyldet og fold dejen over med en tredejedel fra hver side så fyldet lukkes inde. Skær ud i lidt aflange stykker og lad dem hæve i yderligere 40 min. Pensles med det sammenpiskede æg og drysses med perlesukker. Bages i en forvarmet ovn ved 250 grader i ca. 7 min.

God fornøjelse.

Nårh ja: De lader sig snildt fryse og genopvarme.

Ingen kommentarer: