Saa er jeg igen kommet i naerkontakt med civilitationen og dermed internettet efter saadan noget som 5 dage uden det eller for den sags skyld mobiltelefon. Det har vaeret utroligt spaendene, da jeg har vaeret paa kaffe-tur i Tarazu-regionen med mit arbejde. Vi har baaede set en meget veldrevet privat kaffefarm (La Minita) og et mindst lige saa veldrevet og fantastisk kooperativ (Coopa Dota). Tak, tak, tak til Don Drew, Don Carlos, Don Jim og Don Roberto. Men lige nu er intrykkene lige saa difuse som de smaa billeder paa mit kamera, saa der foelger mere naar jeg rammer Danmark igen om godt og vel tre uger. Nu har jeg fire dage for mig selv, og saa flyver jeg videre til Guadaloupe hvor jeg skal moedes med en veninde. Det bliver ogsaa spaendende, men paa en helt anden maade.
For nu i hvertfald at have en enkelt ting med, som er relevant for bloggen i forhold til titlen:
Jeg har smagt en helt saerlig citrushyprid, mandarin-lime, der kun findes paa La Minita farmen. Den er vidunderlig. Soedere end lime men mere skarp end mandarin. Udenpaa ligener den en lime, men frugtkoedet er helt orange. Det kommer et billede senere... Smuk er den og god. Den blev selvfoelgelig heller ikke ringer af at blive serveret med Izas bagte boenner, lune tortillas, friskplukket advokado og Johnnys sukkergrillede kyllling! I skyggen af tre meter hoeje hibiscus! Jeg kommer aldrig hjem!
Nu kalder pooelen og efter den en afskeds Imperial, den lokale oel, med mine stakkels kollegaer, der rejser hjem i morgen tidlig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar