Når Man Tryller Med Rugbrød eller Hvorfor Det Er Sjovt At Gå På Arbejde Igen

Jeg har de sidste mange år haft min daglige gang på diverse kaffebare i ind- og udland. Både som et resultat af min kaffeglæde (læs: afhængighed) og fordi det nu engang er det jeg har levet af... Jeg er vist nok det de kalder barista. Balladen er bare at jeg hader og afskyr det ord. 
For 10 år siden var det cool. For 5 år siden var det ok. I dag er det som at sige at man er... åh... det er svært at finde en parallel... som at sige at man er ansat i en grillbar... hvem som helst kan blive ansat i sådan en og hvem som helst kan kalde sig barista. Så det kalder jeg mig normalt ikke selv... Kaffenørd, moccaholiker, you name it, men ikke barista... længere... samtidig er der en begrænsning i det med kaffen, som jeg har ville fri af. 
Det er ikke kun kaffe, der er spændene... hvis det kan spises eller drikkes er det interessant og som Min Gamle Dansklærer sagde: Alt kan spise, det er virkningen, der er forskellig!
For et par år siden besluttede jeg mig for at nu kun det eder...(og så videre) være nok med det der kafferoderi. Jeg ville ikke stille mig bag en espressomaskine igen, nej jeg ville ej... Balladen er bare den at... nå ja, en kort detour forbi et kontorjob lærte mig at det var sgu' heller ikke noget og Den Højere Videns Verden råbte jeg noget grimt af da jeg forlod Universitet med en bachelor og et ufuldstændigt speciale... så her er man så igen: Tilbage i folden. Hjemme i manegen. 
-Men det er nu alligevel anderledes den her gang. ... Det er Broderens kaffebar (da jeg råbte Nej, jeg vil ikke være med mere, kastede han sig ud i det... sært) og jeg arbejder IKKE 60-70 timer om ugen som mellemleder. Der er plads til både Kæresten (som er så sød), sejlbåden, bøger, venner, madlavning i EGET køkken og meget meget mere.
Der er rart at lave kaffe igen, men det er også rart at det ikke er mit ansvar at det hele går efter planen. Det er rart at få lov til at være den kreative; den, der kan finde på og lege. Når man står med vagtplaner, budgetter, indkøb, vedligeholdelse etc. kan det altså være svært også at få tid til leg. 
Nu leger jeg hver evig eneste gang jeg er på job. 
Vi laver rugbrødsandwiches med godt pålæg efter årstiden og hvad, der i det hele taget er til at få og til at have med at gøre. 
Broderen står for indkøbene og jeg står for at få noget spændende ud af det han har med. Hver uge køber han en udfordring til mig. Nogen gange mere udfordrende end andre. I denne uge: frisk rosmarin... Næsten for nem... den røg i en urtecreme til noget okserullepølse med sky, peberrod og store kapersbær...
Andre udfordringer:
Soltørrede rabarber.
De var umiddelbart overraskende kedelig... Farven var brunlig og ikke for køn og smagen lidt lille... Men det var kun fordi den skulle lukkes op! Med sennep og honning foldede den sig ud til en rig, skarp og dejlig ting. Sammen med emmenthaler var det et klart hit!
Niggellafrø:
Også kaldet Jomfruer-I-Det-Grønne.
Frøene af en pæn blomst, der er knaldsorte og ret flotte i sig selv. De smager ret meget igennem og det er dem, der får de der store runde tyrkiske brød til at smage af, nå ja, store runde tyrkiske brød.
De endte i en ørredsalat med lidt friske urter, rødløg og noget øko 38% creme fraiche. Den er nu en fast og elsket klassiker på kortet.


Det bliver spændende hvad jeg skal finde ud af at trylle med og over i næste uge...