mandag den 21. februar 2011

Som jeg har truet med: Et digt...

Summer in the City

Stille tilstede på trappestenen

med hovedet lænet mod murværket

dysset til ro og stoppet i farten

af den støvede lugt af lune tegl og asfalt.

Med lukkede øjne og uopmærksomt åbne ører.

Bussen, der snøfter sig

i zigzag kurs

fra stoppested til stoppested.

et barns pludselige

ekstatiske latterhyl

tre gårde væk.

To sæt skridt i afbrudt slentren.

Den éne med lidt hæl.

Fjumren med nøgler

og en let fnisen

da de sammen forsvinder

ind i en opgang.

Nynnen fra slagteren, hvis Gud giver ham lov

til at holde åbent idag.

en sødligt lugt af friskt kød

og en forbigående tanke

om grill i gården.

Byen gaber, strækker sig

og vender maven opad

med en spinden som en doven kat

en solvarm sommer søndag.


Ingen kommentarer: